Antorinis tese om, at lærerens forberedelse ikke har betydning for undervisningens effekt, som alene beror på elevens læring, har en illustrativ parallel i tesen om, at den strækning, en bil kan tilbagelægge, ikke er afhængig af mængden af benzin i tanken, men kun af, hvor langt bilen flytter sig.
"Vi måler en bils mobilitet på dens evne til at komme fra A til B; i den forbindelse er benzin ikke et mål i sig selv", lyder den antoriniske logik, hvis rigtighed er kononiseret til evidens af et bredt flertal i Folketinget.
Ministerens indsigt overgås kun af Tom Lehrers: »Life is like a sewer: what u get out of it depends on what u put into it.« En tese, Som pudsigt nok passer rigtig godt på folkeskolen (lettere omskrevet): Undervisning er som en kloak: man får ikke mere ud af den, end man putter i den!
Om benzin og læring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.