Om at sige NEJ til det nødvendige JA

Det, der skete i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 13, har sat sig dybe spor; forhandlingsforløbet og det afsluttende regeringsindgreb er efterfølgende blevet omtalt som et "regeringsovergreb" og sammenlignet med noget nær voldtægt,

https://www.folkeskolen.dk/528732/bondo-vi-er-blevet-koert-over

https://www.avisen.dk/lockout-spoegelse-rimeligt-at-laererne-piber_265309.aspx

Om der foregik "slemme ting" bag lukkede døre, har der været frasagn om, men intet, der har været så stærkt, at de mistænkte har måttet gå til bekendelse. Det har været slået fast ved en ILO påtale, at der fra politisk hold ikke har været gjort, hvad der kunne gøres for at få manet mistanken om aftalt spil i jorden. Og det har ligeledes stået klart, at DLF ikke blev involveret i forbindelse med udformningen af indgrebet, hvilket også blev ILO-påtalt. Alt sammen med meget andet indicier på aftalt spil, men ikke objektive beviser.

https://www.folkeskolen.dk/589598/ilo-stoetter-laererne-igen

Hvad der imidlertid står klart er, at indgrebet ikke var afbalanceret. Der var inden forhandlingerne gik i gang klar dokumentation for, at skolereformen skulle financieres gennem lærernes arbejdstidsaftale (normalisering af lærernes arbejdstid).

https://www.dlf.org/media/9428356/7uvm-fm-papir-til-net.pdf

Og det afsluttende indgreb var objektivt og indiskutabelt en ensidig imødegåelse af arbejdsgiverkravene om, at lærerne skulle levere det antal undervisningstimer, som arbejdsgiveren måtte ønske; en "total cementering af det uindskrænkede ledelsesrum" for at være lidt bombastisk.

Den situation, vi befinder os i nu, betyder, at vi er nødt til at sige JA eller NEJ, eller evt. undlade at stemme, til en videre forhandling, som indebærer, at den part, der har foretaget et overgreb, ikke skal erkende, at der har fundet et overgreb sted. De goder, som arbejdsgiveren har opnået gennem L409, står fast som opnåede, også selv om vi ikke anerkender, at det er sket retmæssigt. Den eneste "realistiske" og "pragmatiske" vej frem er, at den krænkede part ser bort fra overgrebet, fordi det er uforeneligt med krænkerens position og image at stå som krænker. Derfor smil, ræk hånden frem og få det bedste ud af situationen. Sig ja til din krænker.

Jeg skal ikke opfordre nogen til at sige NEJ. Jeg kan godt se nødvendigheden af et JA.

Alligevel har jeg altså stemt NEJ!