OK 18

Imes pinsesolen dansede over sø og land kørte både Berlingske og Politiken en historie om at lærerne helt sikkert stemmer JA til OK 18. Baggrunden for den konklusion var ikke en repræsentantiv opinionsundersøgelse blandt lærerne, men i stedet en rundringning til kredsformændene m/k rundt omkring. De fleste kredsformænd m/k har forlængst meldt ud at man støtter hovedstyrelsens anbefaling af et JA, så historien var blot en bekræftelse af noget vi allerede vidste. Det graverende i de to historier er ikke at de to historier uden at vide det understøtter hovedstyrelsens anbefaling, men det graverende er at DLF igen bliver fremstillet som en topstyret forening, hvor meningsdanelsen er styret centralt. Resultatet er ikke givet på forhånd uanset, hvad de to dagblade skriver. Uanset om det bliver et JA eller et NEJ, så har forløbet op til afstemningen vist medlemmerne i DLF aktivt deltager i debatten, og der er plads til at alle synspunkter kan afprøves, udfordres og diskuteres. Selvom jeg stemmer NEJ forventer jeg også et JA, men det ud fra nogenlunde ligeså uvidenskabelig tilgang som de to dagblade: Min erfaring fra dagligdagen blandt gode kolleger er simpelthen at flertallet af lærere ikke er særlige stridbare og konfliktparate. For pokker da! Vi har jo valgt at arbejde i en af de få tilbageværende institutioner som stadig har som mål at udvikle forståelse for fællesskabet og fælles løsninger.

Alligevel må jeg afslutningsvis minde om at resultatet af afstemningen ikke er givet på forhånd. Du skal selvfølgelig stemme efter din egen overbevisning, uanset om dagblade giver dig et indtryk af at resultatet allerede er afgjort. Det er det ikke. Det bliver spændende.