DLF bringer en særmelding: 'Vi danskere er ikke så gode, som vi går og tror og gerne vil anses for at være.' (. . .) ifølge Anni Herfort på den netop overståede kongres.
Hvor god eller mindre god jeg er, vil jeg gerne frabede mig Anni Herforts betragtninger om, for det ved hun ikke et dyt om. Og rager i øvrigt ikke hende! At hun ved det!
Hvad der derimod rager mig - og burde rage hende - er, at hun varetager mine faglige interesser. Hendes arvesyndsagtige betragtninger om danskernes godhed kan hun beholde for sig selv - eventuelt nedfælde i sin biografi, om hun har lyst. For disse ulideligt rituelle godhedsmanifestationer kan jeg ikke bruge til noget som helst. Og så er de kedsommelige og ens, om de udsendes af en kaninavlerforening eller en faglig organisation!
Ubegavede gentagelser af de 'korrekte' helliges forargelse og debatdræbende enighed om, at et påtrængende problem er ikke-eksisterende! Men DLF har her en sag at samles om - i al sin kvide! Kan organisationen ikke andet, kan den være hellig!
En pris og klatskilling til Ung-sam! Stående applaus!
For fanden, hvor er vi gode! Danske lærere taler ikke nedsættende om lille Fatima og Ali. Og problemer med andengenerationsindvandreres sproglige formåen - og andet - er det rene opspind!
Opfundet af Ekstra Bladet! Et medieflip!
Hvor er vi lykkelige i DLF - i vor selvskabte fordummelse.
Niels Christian Christensen
Hjørring
Også DLF
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.