Og om lidt er viceren klar

Citat fra en nyligt bragt artikel i Folkeskolen - man kan jo være uheldig - og så for øvrigt være et venligt, dygtigt og arbejdsomt menneske: 'Jeg nyder mine eftermiddagstimer på kontoret - med en kop te. Når man som jeg i dag har fundet tuscher til en lærer, farvekridt til en anden, har haft besøg af et par bøvlede børn og været en tur på posthuset, fordi pedellen havde for travlt, så sætter man pris på de rolige timer, hvor man får ryddet op på skrivebordet'.

Imponerende aktivitetsniveau. Jeg forstår så inderligt godt, at viceinspektøren har brug for fred, så han kan være frisk og udhvilet til den nævnte fredagsklub, som er godt puttet væk under gadeniveau og formodentlig med en hemmelig udgang. En klub, som lærerne med længsel ser frem til, idet den repræsenterer tidspunktet og stedet, hvor der kan indtages en god dansk pilsner. Lærere kan jo ikke administrere indtagelsen af en sådan til daglig som en social og afstressende fyraftensforanstaltning.

Men det er måske derfor, at kaffefirmaerne har kronede dage.

Jeg funderer over, om lærernes rygemuligheder er placeret i samme niveau. Kan ske, at denne aktivitet er henlagt til en afsides matrikel og i form af en skurvogn uden lys og vand - og måske med adgang onsdag aften!

Nu er der jo lige det, at tusindvis af lærere mange gange dagligt konfronteres med bøvlede børn og mange gange dagligt skal finde materialer frem. Ja, det kan ligefrem hænde, at vi skal bevæge os ret mange skridt dagligt for at komme fra undervisningslokale til undervisningslokale. Den friske luft er vi som oftest nødt til at indtage med de bøvlede børn, idet vi ikke har vigtige opgaver som posthusbesøg at kaste os over.

Jeg sidder med et fromt håb om, at min drøm går i opfyldelse.

En drøm, der indebærer, at alle ledere i folkeskolen har mindst otte katedertimer ugentligt i en fladere og bredere ledelsesstruktur - for igen at vænne sig til det med materialerne og de bøvlede børn.

Jeg læner mig tilbage ved pc'en, rækker ud efter mit eget skrivebord, for på skolen har jeg intet, og siger tak for kaffe.

Lars Knudsen

Randers