Og hvad lærte Fogh så i skolen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har været på besøg i den danske folkeskole. Han var inviteret af DLF-formand Anders Bondo Christensen, der ønskede at vise ham skolen, som den tager sig ud i dag. Invitationen var kommet, efter at statsministeren i Folketingets åbningstale sidste år havde afsløret, at han havde et noget forældet billede af, hvad der foregår i skolen i dag. Anders Fogh takkede ja til at se skolen indefra, og efter besøget delte han stort set kun roser ud til både lærere og elever. Han beklagede sine udtalelser i åbningstalen om rundkredspædagogik, meningen havde været at sætte fokus på fagligheden eller mangel på samme. Han måtte da også erkende, at han under sit besøg ikke havde set en eneste rundkreds, kun at de nogle steder sad i firkant, og en firkantet rundkreds findes vel ikke rent geometrisk, indrømmede han.

Derimod gentog og gentog han, at de internationale undersøgelser fra OECD og Pisa viser, at danske elever ikke klarer sig lige så godt i alle fag, når de sammenlignes med elever fra andre lande. For eksempel når det gælder læsefærdigheder og naturfag, understregede han, at det viser sig, at danske elever ikke er med helt fremme, og derfor skal det faglige niveau højnes, så eleverne står bedre rustet til at klare sig i fremtidens samfund.

Ifølge folkeskolens nuværende formålsparagraf fra 1993 skal man blandt andet »sikre, at eleverne tilegner sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling«, og videre »skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«.

Anders Foghs gentagelse af faglighed og mere faglighed strider ikke direkte mod folkeskolens formålsparagraf, men han glemmer at vægte alt det øvrige, eleverne også skal kunne for at opfylde målene i formålsparagraffen. Et flertal i Folketinget vedtog sidste år nogle ændringer til folkeskoleloven, hvor der lægges vægt på at styrke især fagene i skolen.

I vismandsrapporten fra december 2003 står der, at der er behov for evalueringer af folkeskolen, der kan måle de mange forskellige aspekter, der er knyttet til formålsparagraffen, og rapporten siger videre, at det vil være logisk at justere formålsparagraffen, hvis det er den faglige vej, politikerne ønsker at gå.

Skal det faglige indhold i folkeskolen vægtes markant anderledes, er der andre områder, der må vige, og det er statsministeren nødt til at indse. Ellers bliver realiteten, at formålsparagraffen siger ét, og praksis i skolen er noget andet.

kac

Læs også side 6-9