Øvelse gør mester

Hvilken lighed er der mellem

- fodboldspilleren Brian Laudrup fra Glasgow Rangers

- skuespilleren Jørgen Reenberg fra Det kongelige Teater

- cellisten Svend Winsløv fra Odense Symfoniorkester

- verdenssangeren Aage Haugland fra alverdens operascener og

- lærer Jensen fra Nyborg?

Ja, det er ganske rigtigt: De skal alle sammen forberede sig til næste gang, de skal optræde!

Og uanset hvordan man forbereder sig - træner, øver sig og i det hele taget klargør sig - til sin rolle, kræver det både flid, samarbejdsevner og masser af tid, inden man går på scenen.

Under normale omstændigheder er de ovennævnte fem personer 'på scenen' i større eller mindre grad, når de optræder. Fra et par timer om ugen op til næsten 30 timer. I en eller anden form for konfrontation med tilhørere eller tilskuere eller andet godtfolk.

Også både kendte og ukendte navne fra medieverdenen ved, at for at producere en artikel til et dagblad, en totimersfilm til biografen eller en udsendelse i radio eller tv kræves der enorme mængder forberedelsestid - sammenlignet med det færdige produkt.

Mange af disse 'forberedelsespersoner' er oftest ansat til selvstændigt at forvalte deres tid. Og som regel klarer de det ganske godt. For eksempel ved jeg, at orkestermusikerne øver samlet i 15 timer fordelt på fire dage før den offentlige koncert - af maksimalt to timers varighed - torsdag aften. Derudover har de 'øve alene hjemme-timer', som kan være svært at gøre op i tal. Men enhver musiker i et symfoniorkester må regne med mange timers forberedelsestid for hver synlig arbejdstime.

Det kan godt være, at det kunstneriske niveau ikke skal være det samme i folkeskolen som på de internationale fodboldbaner eller i teater- og koncertsalene. Til gengæld skal lærer Jensen ud over at være inde i sin rolle også formå at improvisere - time efter time! Så der er uendelig mange ting, Jensen skal have indstuderet inden entreen på 'banen' eller 'scenen'. Og da det kunstneriske niveau meget vel kan sammenlignes med det moderne begreb 'kvalitet i skolen', kan man passende sige, at hvis man (og det vil sige: forældre, elever, skolemyndigheder og politikere) ønsker en kvalitetsforbedring i folkeskolens undervisning, må man øge lærernes forberedelsestid betragteligt. Hvis ikke . . . ja, så får man den 'kvalitet', man har betalt for - og kan vel at mærke ikke forlange mere!

Preben Albrechtsen

Nyborg