Nyt skoleår, ny klasse, nye rutiner (måske)

Vi er en lærebogsskole. Så 5.-klassesbogen er hentet. Jeg har bladret i den og valgt ud, hvad der giver mening for årets arbejde. I klassen blev jeg mødt af en tydelig undring fra elevernes side over, at vi startede med det sidste kapitel i bogen. Men jeg har besluttet at lave et madspildsprojekt i matematiktimerne i 5. klasse, så derfor var det ret naturligt at starte med statistik. Klassen forstod hurtigt, at det var grunden. Men de tænkte alligevel, at matematikbøgerne starter man forfra på.

Næste skridt var så introduktion til regneark. Der mødte realiteterne mig igen, for der er ikke computere til alle eleverne, før de når 6. klasse. Men jeg har heldigvis nøglebrikken til skolens teknologiforståelseslokale. Så den udfordring blev også løst. Eleverne forstod lynhurtigt logikken i regneark, og begav sig lystigt afsted på opdagelse. Jeg tror egentlig ikke at folk uden for skolen forstår de benspænd, vi hele tiden vælter rundt i.

Hvert skoleår byder på nye skemaer, nye samarbejder og nye rutiner. Rutiner er ikke lige min stærke side. Jeg er mere til nysgerrighed, optimering og udvikling. Så jeg er ved at få gang i et madspildsprojekt i matematikundervisningen i 5. klasse. Der er store udfordringer med madspild, og der ryger virkelig mange madpakker ud hver dag - og 26000000 årligt. Det kan vi gøre noget ved i matematiktimerne. Undersøgelser, vejning og sortering, regneark, statistik, vurderinger af data og resultater. Det bliver spændende og det er vel også på sin egen måde praksisfaglighed.

Jeg har tidligere søgt ChangeX om midler til et projekt med LEGO Boost-robotter. Projektet gik rigtig fint og var aldrig blevet til noget på kommunale budgetter. Nu vil jeg søge penge til Fraction Ball. Her kan eleverne lære om brøker og decimaltal gennem basketball. Igen tror jeg ikke de kommunale budgetter kan rumme en aldrende matematiklærers ønske om at ændre basket-banens streger, for at eleverne skal lære om brøker og decimaltal på en meget mere motiverende måde end hvad den skærmløse skole kan præstere af kopiark. Og lidt bevægelse i undervisningen skulle jo også være sundt.

Jeg er optaget af, hvordan vi kan udvikle sproget i matematikundervisning. Sproget kører lettere, når der er et foto involveret, så jeg vil anvende Fotomat til det formål. Det er også en relevant måde at inddrage teknologi i matematikundervisningen. Programmet er enkelt og effekten er stor. Eleverne som digitale producenter med udgangspunkt i deres egne idéer om hvad de skal undersøge og lave beregninger på er vellyd i mine ører. Jeg vil også anvende Fotomat til madspildsprojektet. Der vil helt sikkert være situationer der skal fastholdes med et foto. Videndeles med familierne og resten af skolen. Der er adgang til Fotomat.dk gennem flere af forlagenes portaler.

Der skal selvfølgelig også være et forløb med Peter Liljedahls tænkende klasserum. Jeg har de seneste år gennemført flere forløb, og dette skoleår skal også have sine højdepunkter med Liljedahl. Mit eget personlige udviklingsområde/fokus i år er praksis 5, der handler om at stille spørgsmål. Jeg har øvet mig i korte og præcise svar, men vil øve mig på at stille spørgsmål og guide eleverne i deres måder at spørge på. Der er lige kommet en ny bog om det tænkende klasserum i flere læringskontekster, og der kan jeg måske få inspiration til arbejdet med eleverne på basket-banen.

Jeg tror på et godt skoleår. Med gode læringsoplevelser for både børn og voksne. Og så er der lige det med rutinerne og årsplanerne. Jeg tror jeg laver mig et kreativt, involverende, motiverende og uforudsigeligt freestyle skoleår.