Nysgerrighed som drivkraft til udvikling af matematikundervisning

Jeg er nysgerrig på matematikundervisning og Liljedahl har for tiden en stor plads i mit matematiklærerhjerte. Det viser sig at gruppearbejdet, hvor eleverne arbejder i forskellige og de tilfældige grupper fungerer godt i disse tider, hvor eleverne på skift bliver sendt hjem. Det er nu, at det giver mening at bryde nogle af de faste samarbejdsstrukturer blandt eleverne. Eleverne skal lige vænne sig til det, men så er det accepteret. Eleverne er ikke helt vilde med at skulle stå op, så det er ikke første prioritet lige nu. Det er også fint for mig, at vi får arbejdet med problemløsning og tilfældige grupper.

Hvordan formidler eleverne deres resultater og viden? Hvordan får de argumenteret for deres tanker og idéer? Jeg har afprøvet mange muligheder og er lige gået i gang med dramastudio.dk. Jeg har arbejdet med 4. klasse og matematikhistorier. Eleverne tog hurtigt programmet til sig og efter en kort instruktion, kastede de sig ud i at lave roller, scener, manuskripter og matematikhistorier. Efter 30 minutter var hele klassen i gang med udvikling af matematikhistorier. De var motiverede og glade for selv at kunne bestemme, hvordan deres historier skulle være udformet. En af eleverne fik lavet en klassegruppe, så vi kunne se hinandens historier. Det virker ret meningsfyldt og relevant for eleverne at skabe et digitalt teaterstykke som en matematikhistorie i en matematiktime.

Jeg er også nysgerrig på, hvordan forberedelsestiden rækker til udvikling af matematikundervisningen og implementeringen af nye muligheder og programmer i undervisningen. Det virker som man asfalterer, mens man kører.