Nye madbegreber på menuen

Nye madbegreber på menuen

Jette Benn, lektor, Aarhus Universitet, DPU, september 2013

I den seneste tid er der kommet en række nye begreber relateret til mad på menuen, som vi der beskæftiger os professionelt med mad bør forholde os til for at se om de er brugbare eller måske rettere spiselige, hvad enten vi arbejder med undervisning, vejledning eller informationsindsatser af forskellig art. Jeg er stødt på nogle af disse begreber i forbindelse med en gennemgang af den internationale litteratur om begrebet ’food literacy’. Det drejer sig om begreber som

· Food literacy

· Food well-being

· Eating competencies

Food literacy er der i de 16 arbejder, der indgår i min gennemgang af begrebet (artikel undervejs). på. Food literacy kan oversættes til madkundskab eller maddannelse (se min kommentar på denne side fra 2012). Food literacy må således være det, der skal komme ud af en indsats i forbindelse med mad. En snæver forståelse går på at det alene drejer sig om enten at kunne læse og forstå en varedeklaration, en diætvejledning eller en opskrift, d.v.s. at man alene ser på læsefærdigheder i forhold til bestemte madproblematikker. Bredere forståelser tolker begrebet literacy som både ’reading the word and the world’, som er Paulo Freires definition af literacy, og at læse ordet eller her maden og se den i relation til verden og sig selv indebærer noget mere. Det indebærer i sin fulde betydning at erhverve sig en madkundskab, der rækker fra dyrkning/produktion over valg, sammensætning og tilberedning af fødevarer til spisning eller det vi kunne betegne maddannelse. I et tysk projekt kaldet REVIS tales der om ernæringsdannelse, men her skal ernæringen forstås bredt omfattende mad og fødevarer i alle de sammenhænge de indgår i, både i forhold til den enkelte, gruppen og samfundet. Det kræver, at man arbejder med en salutogenetisk orienteret tilgang til læring, en kompetenceorienteret og en læring rettet mod deltagernes livsverden. Den salutogenestiske tilgang er taget fra Antonovsky’s tænkning om at forhold og aspekter i livet - her om mad og sundhed – skal være begribelige, håndterbare og meningsfulde for den enkelte. Selve indholdet skal være aktuelt og inddrage såvel naturvidenskabelige, som psykosociale og æstetisk-kulturelle aspekter i en fagoverskridende behandling. Samtidig med at der arbejdes deltagercentreret (Bartsch, 2008).

Food well-being, der kan oversættes til madvelvære eller madtrivsel, er sat som overskrift og mål for et andet amerikansk projekt. Der beskriver at en gammel forståelse af mad ser mad udelukkende som sundhed, BMI og begrænsning i snæver forstand mens en forståelse af mad som trivsel indebærer en mere holistisk, positiv, forbugerorienteret tilgang (Block m.fl. 2011) eller som Block skriver det, at man går fra ’nutrients to nurturance’ (fra næringsstoffer til omsorg). Food Wellbeing er navet i et hjul med 5 eger, der udgøres af:’ Food literacy’, madsocialisering, madpolitik, madtilgængelighed, madmarkedsføring. Her sættes madtrivsel som et hovedmål, der så ser food literacy som underordnet. Men for alle temaerne er der både indsat individuelle og samfundsmæssige aspekter af maden på menuen.

Eating competencies -spise kompetencer, er et amerikansk værktøj udarbejdet til at bistå mad professionelle til dels at måle spisekarakteristika hos mennesker ved hjælp et spørgeskema og dels at give hjælp til at tænke madtilgange. Modellen begrebsliggør spisekompetencer i forhold til 4 komponenter: Spiseattituder, madaccept, regulering af madindtag og kropsvægt, og administrering af spisekonteksten. På baggrund af disse komponenter opstilles en række forslag i forhold til undervisning og vejledning på ernærings-madområdet (Satter, 2007). For det første mht.

1. Spiseattituder – er det væsentligt

· At etablere og vedligeholde positive og fleksible attituder i forbindelse med spisning

· At danne relationer mellem deltagere

· At fremme vigtigheden af og nydelsen ved spisning

· At betone vigtigheden af at blive ’ernæret’ ikke ’underernæret’

· At tage fat på deltagernes beskrivelser af mad og følelser i forbindelse med mad

2. Mad accept

· Hav tillid til at mennesker kan lære og udvikle sig

· Introducér muligheden for af inkludere ’sunde fødevarer’ men gentag ikke konstant, spørg til deltagernes ønsker om viden

· Undervis i madacceptfærdigheder (fødevareaccept)

· Fødevareselektivitet hos den enkelte kan ændres gennem fælles måltidsdeltagelse og undervisning måltidskultur

3. Regulering af madindtag

· At der er positiv relation mellem disciplin og tilladelse

· At fremme sensitiviteten i forhold til spiserytmer

· At fremme selv .. og valg

· At tillade at spise nok

· At idenficere og forkaste begrænset spisning

· At tage fat på vægtadministration

4. Spisekontekst

· At styrke familiemåltider

· At huske dine evner

· At definere måltidsmuligheder

· At være sammen med andre

· At undervise i strategisk måltidsplanlægning

De tre valgte begreber er ikke de eneste, der kunne fokuseres på, andre kunne være madmod og food scapes. Det sidste kan til en vis grad sidestilles med Satter’s spisekontekst, og det første indgår også under såvel punkt 1 som 2.

Som det ses af de begreber, der er taget frem her, er mad forbundet med mange forskellig aspekter, den engelske forsker Alan Warde siger det således: ’Food is a complex case.’ Kompleksiteten kommer også frem i de ovenstående begreber i relation til mad, men samtidig må vi huske at nydelsen såvel ved spisning som tilberedning og evt. dyrkning af fødevarer sammen med det at være i trivsel, er det væsentlige at tage fat på i vores forskellige professionsområder.

Bartsch, S (2008): Subjektorientierung in der Ernährungs- und Gesundheitsbildung. I: Ernährung;2:100-106

Benn, J (undervejs): Food, nutrition or cooking literacy – a review of concepts and competencies regarding food education.

Block m.fl. (2011): I: Journal of Public Policy & Marketing;30 (1): 5-13

Satter, E (2007): Eating Competence: Nutrition Education with the Satter Eating Competence Model; 39, 5S: 189-194