"Jeg læste i børnehaven, sådan mest små bøger og kun med lette bogstaver". Sådan beskriver en dreng sin første oplevelse med læsning.
Nogle børn kan læse inden de starter i skole. De har ikke modtaget undervisning, det er noget, der er "kommet af sig selv". I den nye podcast fra Nationalt Videncenter for Læsning fortæller Peter Heller Lützen, forsker i centeret, om, hvad der kendetegner børn, der læser tidligt, hvilken betydning det har for dem og hvordan skolen kan møde dem.
Podcasten rummer små lydklip, hvor de børn han har interviewet i forbindelse med sin forskning, giver deres perspektiver til kende.
Hør podcasten på linket nedenfor:
https://videnomlaesning.podbean.com/mf/play/pqkbda/Tidlige_L_sere_podcast_FINAL.mp3
Ny podcast om tidlige læsere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.