Dorte Lange og Dansk Industris direktør Lars Goldschmidt er udpeget som formænd for visionsprojektet Ny Nordisk Skole. I den forbindelse er det på sin plads igen at pointere behovene for en tilpasning af strategierne for den integration, der praktiseres under dække af inklusionsprojekterne i Danmark.
Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, tog i efteråret 2011 temperaturen på inklusionen i Danmark. Det var en blandet oplevelse. Her er nogle centrale resultater:
• Synet på inklusionen i Danmark var mere positivt, jo tættere man var på den strategiske ledelse i forvaltningen.
• Lærerne påpegede, at de ikke var uddannet tilstrækkeligt til opgaven.
• Forældrene var ikke begejstrede for de grupper af børn, som skabte uro og tog opmærksomheden fra undervisningen.
• Eva forsøgte at definere inklusion ud fra den praksis, man havde evalueret.
Definitionen af begrebet inklusion har været efterspurgt længe, da begrebet har dækket over fejlvisiteringer af børn med særlige behov. Efter min opfattelse har Eva en pointe, når man adskiller begreberne inklusion og integration. Dette er en god forklaring på inklusionens skyggeside.
Målet, inklusionen har styret efter – reduktion af specialundervisningsudgifterne – har for en gruppe børn været præget af integration. De placeres i miljøer, man håber, de på sigt kan undervises og inkluderes i. Placeringer, som hverken fagligheden, lærere, kammerater i klassen eller den integrerede elev har kunnet rumme. Målet om integration har været prioriteret på bekostning af ambitionen om at dække barnets behov. Alle skoler i Danmark har disse børn i deres synderegister. I nogle tilfælde er disse børn i årevis blevet slæbt rundt i skolevæsenet af kommunernes inklusionsstrategi, »… da alle muligheder skulle afprøves«. Mange spildte år.
Det bør den nye nordiske skole ikke acceptere.
Ny Nordisk Skole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.