Et liv som lærer betyder notorisk, at man har mange jern i ilden. Der er meget at holde styr på.
Inden ferien skrev en historielærer efter gode råd til prøven i kulturfagene. Dem fik hun mange af fra netværket. I denne måned kommer bloggen til at fokusere på, hvordan man løbende kan danne sig et overblik over sin undervisning samt en opsummering af mulighederne for at arbejde med gratis materiale på nettet.
Du samler kilderne ét sted.
Denne gang skal det handle om, hvordan du bør samle dine kilde i en enkel kildebank, og at du bør samle dem i de enkelte forløb fra årets start. Du kan ikke huske dem ved prøveudtrækket d. 29. april, 2019. Der er sent udtræk næse år.
Jeg har nævnt i et tidligere indlæg, at du med fordel kan bruge din læringsplatform til dette. Alle platformene indeholder en notefunktion for læreren, og det er oplagt, at du løbende føjer dine kilder ind i dine noter til det enkelte undervisningsforløb. Har du for eksempel et forløb om strafferet i samfundsfag, samler du dine kilder om strafferet, dine problemstillinger og fagbegreber i dine noter under dette forløb. Så har du hele tiden overblikket og kan føje til og trække fra efter behov.
Dette er desuden en overkommelig opgave. Når du først har lært din læringsplatform at kende, kan du via simpel copy paste smide videoklip, artikler eller billeder ind i dine noter. Du vil herefter have adgang til dem, når det passer dig.
Det kan tage tid at lære platformene at kende, og de bruges meget forskelligt ude på skolerne. Hvad enten du bruger MeeBook eller Minuddannelse, vil ovenstående spare dig en del tid på sigt.
Hvis du henter et helt forløb ned på din platform fra et undervisningssite som Gyldendal eller Clio, så husk at du kan redigere i de medfølgende kilder på din platform, alt afhængig af hvilke kilder, du vælger at anvende. Det er sjældent, man når at bruge dem alle.
Velkommen til lærergerningen derude.
Ny lærer, se her. Få hurtigt styr på kilderne.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.