Nu skal vi passe på hinanden!

Når man går i gang med en ny opgave er der 4 (A-D) helt naturlige faser man gennemgår. De baserer sig på 4 grundelementer der skal være til stede for at opgaven kan løses kvalificeret: Kompetencer (1.opgaveviden og 2.overførbare færdigheder) og engagement (3.motivation og 4.selvtillid).

A-Vi starter på et nyt job, vi sætter et stort projekt i søen, vi bliver lockouted – det er en ny opgave og i den situation kan vores kompetencer ligge på et meget lille sted, men vi har et enormt engagement alle klapper dig på skulderen og er fuld af velmenende ord. Du er helt høj. Som DLF har gjort i denne situation har vi fået megen instruktion og lidt støtte. Fordi budskabet skulle være ensartet, genkendeligt og letforståeligt.

B-Der går så et stykke tid (kortere eller længere) og man oplever nu at kravene til opgaveviden vokser og den mangler ofte i høj grad. Det slider på engagementet – det bliver slidsomt og selvtilliden får et knæk eller to. Det er svært at holde motivationen i top. I netop denne situation ville det have været rart med nogle af de velmenende ord fra tidligere, men alle er optaget af andre opgaver. I vores situation – lockout – mangler vi i den grad opgaveviden om hvordan vi håndterer situationen. Hvem ligger inde med viden om vores nuværende opgave, at holde dampen oppe så vi positivt kan fortælle befolkningen, hvad det egentlig er for en konflikt vi står i! At fortælle forældrene at de får en ringere og voldsomt nedsparet folkeskolemodel, men bliver bildt noget helt andet ind. Dette må blive næste fase i vores opgave. Men hvordan?? I denne fase har vi et voldsomt stort behov for støtte fra vores arbejdsgiver – DLF. Støtte der fortæller os, at vi gør det godt, og som fodrer os med brugbar information. Samt anviser kanaler til at få spredt budskabet.

C-Når vi nu har fundet vores ben igen og langsomt tager vi fat på de vigtige og rigtige opgaver – information – information – information, vil vi langsomt men sikkert genvinde engagementet, især når vi ser det virker. Vi har stadig brug for støtte fra DLF, men langt mindre instruktion, fordi nu er vi på sporet, vi kan næsten selv. Jo hurtigere vi når til denne fase desto bedre, vi skal nemlig passe på ikke at irritere befolkningen med mere af det samme, vi må differentiere vores budskab, så der kommer meget mere kød på det – for at ændre folks holdninger, må man give dem den nødvendige information, så de kan få udfordret deres holdninger og gerne ændre dem til fordel for vore synspunkter.

D-Sidste fase – her kan vi bare køre hele informationspaletten af, vi er kompetente og engagerede – vi vinder helt sikkert kampen. I denne fase er der ikke længere behov for instruktion i, hvad vi skal gøre, men støtten består i den naturlige menneskelige interesse for, hvordan man nu har det, og om man mangler noget. (frit efter situationsbestemt ledelse)