Nu sidder hun rigtig i saksen

Som nævnt ovenfor taler forskningsresultater deres tydelige sprog. Lad os se nærmere på et par referencer:

Zimmermann, M. 1989. The Nervous System in the Context of Information Theory. I: Schmidt, R.F. & Thews, G. (ed.). 1989. Human Physiology. Berlin, Heidelberg, New York: Springer.

Zimmermanns forskning er beskrevet således i lærebogen ”Menneskets fysiologi”: Sansemodaliteternes og bevidsthedens båndbredde.

Sans Sanseindtag (bit/sek.)

Øjet 10.000.000

Øret 100.000

Huden 1.000.000

Smag 1.000

Lugt 100.000

En anden uddybning finder vi hos Restak, Richard M. 1994. ”The Modular Brain”. NY: Touchstone. På side 25: ”Synet er vores vigtigste og mest værdifulde sans. Vores hjerne er ansvarlig for at videregive det sete, da dette organ har flere celler der arbejder for synet end høre, føle, lugte og smagssansen. Synet giver os også et mere nuanceret billede end de andre sanser... De andre sanser giver kun en delvis information; synet er den endelige dommer”.

Endelig fremgår det af dette link

Hvad undersøgelser fortæller os om sansernes muligheder:

Neurovidenskabelige og kognitiv psykologiske undersøgelser har opdaget vores sansers forunderlige kraft. Dette var utænkeligt for bare få år siden. Ifølge disse forskere er fordelingen følgende: ”83.0% – synssansen,
11.0% – høresansen, 
03.5% – lugtesansen,
01.5% – følesansen og 
01.0% - smagssansen.

Det er overraskende, og det går imod vore sædvanlige teorier og læringsstile. Uanset hvordan man vender det, foretrækker vores hjerne synssansen. Ikke overbevist? Dr. Stolovitch og Dr. Keeps bruger flg. eksempler for at få os til at forstå det bedre. Forestil dig på en åben mark. Hvor langt kan du se? 80km? Hvor langt kan du høre? Et par km? Hvor langt kan du lugte? 50 m? (forudsat at det ikke blæser). Hvor langt kan du føle? En arms længde. Smage? 5 cm. ”

Der skal her rettes en tak til hjerneforsker Ole Lauridsen (Aarhus universitet) for hjælp til underbygning af forskningsresultaterne.

Hvad gør vi nu?

Ja, vi udnytter vel de mange muligheder, der er for at bruge synssansen i den daglige undervisning.

Googler du eksempelvis udsagnet ”Et billede udtrykker mere end tusind ord”, dukker der ikke mindre end 105.000 forslag op. Det siger ikke så lidt om, hvor ofte billedet indgår i forskellige sammenhænge.

Googler du ”Billedet i undervisningen”, får du 1.080.000 henvisninger. Der er rigeligt at tage fat på. Et nærmere studium vil give utallige muligheder.

Forsøger vi at være lidt konkrete, hvad angår tysk, kan der bl.a. foreslås følgende:

Det er helt oplagt at benytte memory-kort både i begynderundervisningen og senere hen.

Illustrationer eller fotos kan benyttes til forforståelse og efterbehandling. Sidst jeg arbejdede med en tysk kortfilm, havde jeg taget en række stills fra filmen. Jeg printede dem ud på kort, bad eleverne forestille sig handlingens sammenhæng, inden de så filmen – og efter filmen korrigerede de så deres foreslåede handlingsgang. Flere af fotos blev brugt som udgangspunkt for billedtømning eller som oplæg til beskrivelser, dialoger og samtaler. Billederne kan kombineres med tekstuddrag, der så indgår i en beretning.

En kollega gav mig forleden følgende ide. På denne hjemmeside er der en guldgrube af (lovlige) fotos, der kan benyttes i mange forskellige sammenhænge, hvor kun fantasien sætter grænser. Hun fortalte, at hun ofte valgte en lang række forskellige illustrationer, som hun havde kopieret på karton. Hun fordelte så fotos mellem eleverne, der med illustrationen i hånd, skulle formulere sig ud fra en given tekst, de havde læst. En illustration af en næse gav anledning til en præsentation af en af fortællingens hovedpersoner. En ske gav mulighed for at fortælle, at fortællingens personer havde været på en fast food restaurant, hvor de havde spist … Der var stort set ingen begrænsninger i fantasiernes mangfoldighed. Eleverne havde to og to fortalt af karsken bælg.

Det vil også være oplagt at bruge illustrationer fra lærebogssystemerne, der opfølges af ”Was siehst du im Vordergrund/Hintergrund? Was passiert? Was machen die Personen. Was wird später passieren? Etc.”

I en lang række af Cooperative Learning strukturerne vil illustrationer naturligt kunne indgå.

Her kan personkarakteristik eller handlingsreferat naturligt indgå.

Da synssansen er vores vigtigste sans, er det et godt parameter, når vi skal lære. Det gælder ikke kun for vores brug af kortfilm – eksempelvis via youtube – eller længere ungdomsspillefilm, som vi bl.a. finder dem i Alineas mediepakker.

Det gælder også, når vi bruger billedsprog: Nu sidder hun rigtig i saksen, fattig som en kirkerotte – gå over åen efter vand etc. eller ”illustrationsremindere”: Som jeg skrev på tavlen i går …, som jeg viser jer nu …, som Heidi udtrykte for lidt siden …

Er du i tvivl om, hvad du må bruge i din undervisning, har emu.dk beskrevet det her.

Publikationen ”Læring med levende billeder” giver en præsentation af forskellige tilgange og teorier til arbejdet med levende billeder. Også tysklæreren kan her hente inspiration:

Jeg er ikke i tvivl om, at også tysklærerne har et væld af gode ideer til brug af billeder i tyskundervisningen.

Ideer modtages altid gerne til gensidig inspiration. Besøg ”hjertet” på Tysklærerforeningen for Grundskolens lukkede konference på skolekom. Giv dit pift i ”Tysk i praksis” eller hent inspiration fra andre. Ikke medlemmer kan blive medlem via www.tysklarer.dk

God fornøjelse.