Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Faglig rådgiver

Nu må det være kulturfagslærerens tur til at komme på kursus

I dette skoleår har Danmarks Lærerforening tilbudt dansklærere i hele landet flerdagskurser. Næste skoleår må det være kulturfagslærerens tur, og tilbuddene ligger allerede klar.

Foto: Annaspoka
Lars A. Haakonsen
Lars A. Haakonsen Historie- og samfundsfagsrådgiver
Start debatten
19. marts 2025, kl. 04:30
Start debatten

Lad mig allerførst varedeklarere, at jeg på ingen måde er neutral. Som deltids CFU-konsulent vil jeg så gerne have, at så mange kulturfagslærere som muligt, kommer på relevante kurser. Ikke for min skyld, men for vores elevers. Praksisnære og fagfaglige kurser kan give den enkelte kursist ny viden og inspiration, hvilket i sidste ende kommer alle vores elever til gode. Dette er ingen næppe uenige i, men ofte har skolernes økonomi sat en stopper for deltagelsen i sådanne kurser. Det økonomiske argument forsvinder dog stort set næste skoleår, så nu er det bare med at komme afsted!

En del af vores overenskomst

Sidste års overenskomstforhandlinger endte blandt andet med, at der blev afsat midler til en kompetencefond. Disse midler betyder, at en lærer kan søge Den Kommunale Kompetencefond og få dækket op til 80 procent af finansieringen til kursus- og opholdsudgifter, materialer, vikarudgifter og transport. Selve ansøgningen skal underskrives af både den enkelte lærer, samt en tillidsrepræsentant og en leder. Denne fond åbner for tilmeldinger den 1. april, men hvad er det helt præcis for nogle kurser der kan søges?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com

Aktiv læring over hele landet

Det er professionsskolerne, herunder CFU, som har fået opgaven med at planlægge og udbyde lærerkurserne. Under den fælles titel “aktiv læring” findes der kurser til alle skolens fag. Kurserne til både historie- og samfundsfaget strækker sig over to dage. Historiekurset, som er målrettet 6.-9. klasses lærere, udbydes hos stort set alle af landets CFU’er. Formålet med kurset er, at give kursisten inspiration til den daglige historieundervisning. Det er med fokus på den undersøgende tilgang til, hvordan eleverne engageres og udfordres. Det endelige program kan variere fra center til center, så kig på dit lokale CFU’s hjemmeside for de nærmere detaljer.

Til samfundsfag afvikles der i det kommende skoleår kurser fire steder i landet, blandt andet i Aalborg og Slagelse. Her ses nærmere på nye og andre læremidler til kendte emner. Disse krydres med gode læringsaktiviteter, så eleverne bliver stærkere til samfundsfaglige metoder, kulturteknikker og kildekritik. Lyder det ikke bare fedt?

Tilbage er vist bare at komme først i køen til din leder, og få ham og din tillidsrepræsentant til at skrive under på, at det nu er din tur til at komme på kursus.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nu må det være kulturfagslærerens tur til at komme på kursus

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS