Nu har jeg så læst tre sider… forsættelse fra sidst.

Et resumé

I sidste indlæg inddrog jeg dette citat fra en rapport fra HistorieLab:

”…en del elever opfatter læremidlernes og lærernes beretninger om fortiden som autoritative, det vil sige, at de repræsenterer et faktisk historisk overblik og er sande gengivelser af, hvad og hvorfor noget skete. Tilsvarende forbinder mange elever primært historieundervisningen med det at kunne gengive historisk viden korrekt”. (s.8, se link nedenfor)

Bortset fra den manglende refleksion hos eleverne, som var omdrejningspunktet i sidste indlæg, peger problemstillingen også på elevernes statiske syn på kulturfagene. Her har vi for alvor en udfordring, for hvordan omskoler vi vores elever til at ændre syn på fagene? Det er jo al sin enkelthed og kompleksitet den klassiske skoleforståelse, der ligger til grund her: I skolen skal man svare rigtigt på spørgsmålene fra læreren.

Denne så udskældte tilgang til læring forsøger de fleste lærere nok at lægge bag sig, men det lader til, at eleverne har svært ved at slippe den. Det er dog også en kendsgerning, at man i de fleste fag stadig skal kunne svare rigtig på grundlæggende faglige spørgsmål, så elevernes opfattelse kommer i sagens natur fra den skole, de er vokset op med.

Skal vi helt ned i indskolingen eller måske mellemtrinet, for at ændre denne kultur? I forhold til kommentarer til forrige indlæg på Facebook, er jeg med på, at alle elever ikke skal sendes i gymnasiet. Det er dog mit indtryk, at man i kulturfagene på ungdomsuddannelserne generelt ikke fokuserer meget på paratviden, men snarere på analyser, kildekritik og historiebrug. Et arbejde, der selv sagt til stadighed kræver viden. Hvordan forbereder vi bedst vores store elever til dette skifte?

God weekend derude.

http://historielab.dk/til-undervisningen/udgivelser/kan-elever-arbejde-problemorienteret-kilder-historie/#wp_lightbox_prettyPhoto/1/