Nu er vi blevet helt almindelige arbejdere

Med det kommende arbejdstidsdiktat fra KL og regering vil vi opleve en yderligere reduktion i lærerstaben. Måske op til 6.000 lærere på landsplan. REFORMENS effekt kunne så blive, at man bytter 6000 lærere med de SFO medarbejdere som REFORMEN overflødiggør.

Om dette bliver en realitet afhænger af, som det hele tiden sukkersødt bliver fremhævet: om REFORMEN bliver til noget. Som det ser ud lige nu, er der en betydelig folkelig modstand, som dengang regeringen ville indføre en tvungen forældrebetalt skolemadsordning.

Kommunerne og regeringen viser nu, at de tager deres arbejdgiveransvar på sig. Udnytter først det gamle trick med at spille medarbejdergrupper ud mod hinanden (DLF og BUPL). Dernæst vil der blandt de enkelte medarbejdere kunnne skabes den samme forskelsbehandling, hvor en medarbejder tager 35 undervisningstimer om ugen uden at brokke sig, mens andre kæmper med 25 undervisningstimer. Fremtiden kommer til at byde på mere af: kan du noget, vil du noget eller spilder du bare vores tid.

Arbejdsgiverne – KL og regeringen – får nu de ypperste redskaber til i årene fremover at afvikle den traditionelle lærerrolle og udvikle en helt ny type lærer – industrilæreren. Ham eller hende der enkelt og let udvikler 28 individualister til 28 ensartede paradesoldater, der alle gør Danmark ære i PISA undersøgelserne. Forudsætningen er enkel, der kommer kun velopdragne og undervisningsparate elever ind i klasserne. Ellers klarer industrilæreren det lige med lidt undervisningsdifferentiering, som han kan til perfektion, og til de lidt sværere tilfælde maser han inklusion ned over klassen. Inklusion har han nemlig fået mange dyre årskurser i af sin kommune. Skulle det så stadig knibe, vil kommunen kunne rekvirere regeringens inklusionsrejsehold på 14 mand til lige at høvle de sidste genstridige knaster af vejen. Der bliver med sikkerhed indført ventetidsgaranti – så de kan stille inden for en uge, hvor der er behov for det.

Endelig vil denne overenskomsforhandlingsproces føre til, at det kommer til, lysende klart at fremstå, hvem der har ansvaret for folkeskolen. Kommunen. Det vil blive en fantastisk ændring i fokus fra, at skolens resultater er lærernes ansvar til - at det er, bliver og altid vil være - kommunens ansvar.

• Det er kommunen, der ansætter en skoleforvaltning,
• det er kommunen, der ansætter ledere,
• det er kommunen, der ansætter/fyrer skolernes personale,
• det er kommunen, der bevilliger undervisningsmidler,
• det er kommunen, der har ansvaret for den nødvendige kompetenceudvikling af deres personalegrupper

I denne som i så mange andre debatter om folkeskolen er dette faktum sørgeligt overset. Derfor lykkes det hver gang de siddende arbejdsgivere, at bilde folket ind, at skoleudvikling har været lærernes ansvar – og sikke en løgn.

Det er udelukkende kommunernes ansvar, at vi er nået til at have verdens dyreste folkeskole, men ikke den bedste.

Kommunerne har i årtier forsømt at gøre det fornødne: at udvikle og vedligeholde folkeskolen. De alene bærer ansvaret for resultatet. Ligesom de kommer til at bære ansvaret for det makværk REFORMEN bringer med sig.