Nu er jeg VIRKELIG vred!

Så skal vi til det igen – måske!

Lærerne skal køres over, som vi blev det i 13, men denne gang tager vi hele den offentlige sektor med i købet. Næsten en million mennesker skal igennem vridemøllen. Lærerne, der hver dag knokler for at være mest muligt til gavn for samfundets børn og unge, sosu medarbejdere, der hver dag knokler med samfundets ældre og svage, sygeplejersker, der hver dag knokler med samfundets syge og alle andre der udfører ”de varme hænders” arbejde og i høj grad er med til at få dette lille samfund til af fungere.

Nu skal vi alle køres over og høre politikere sige: ”Kære alle jer i den offentlige sektor. I gør et fantastisk, engageret og vigtigt arbejde,” (men nu giver vi jer et ordentligt drøn, så I hverken kan tjene en anstændig løn, eller arbejde under anstændige forhold, fordi grundlæggende bryder vi os slet ikke om den offentlige sektor, men drømmer om at det hele bliver privatiseret!).

Det er fuldstændigt i hegnet at Staten og KL nu pr automatik trækker lockout-våbenet og dermed reelt afskaffer frie overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Der har i mange år været fred om overenskomsten på det private område, for her koster det begge parter at konflikte, men i det offentlige tjener arbejdsgiverne kassen på en konflikt, og her ved man at man har politikerne i ryggen til at gribe ind, når alle strejkekasser er tømte. Så det er en urimelig og unfair kamp, der (igen) kommer til at dræbe det store engagement, der hver dag driver os der arbejder med samfundets børn, syge og ældre.

Siden 13 har der været en vrede i lærergruppen over det overgreb vi blev udsat for. Skolerne blev lukket, vi fik frataget en månedsløn og grundlæggende tror jeg ikke vi egentlig forstod hvad det var vi havde gjort galt, udover at passe vores arbejde og være stolte af vores profession. Vi har været sat under administration i 5 år af lov 409, og det har haft sine omkostninger på det engagement, der er drivkraften bag lærerarbejdet. Det har også haft omkostninger på rekrutteringen til folkeskolen, på indtaget til lærerseminarierne og på stemningen rundt omkring på lærerværelserne.

Dengang var det Thorning og co. der stod bag krigen mod lærerne. Mennesker vi troede var vores venner og allierede i kampen for en fantastisk folkeskole. Margrete Vestager der, som en tidligere fantastisk undervisningsminister, pludselig førte taktstokken i krigen mod lærerne, Marianne Jelved, SF, som vel nærmest er funderet på lærere, de radikale, der udspringer af lærermiljøet. For slet ikke at nævne Corydon og Antorini (hvor kom de egentlig fra som lærernes fjende nr. 1?). Da Thorning senere tabte regeringsmagten (og hurtigt røg helt ud i glemslens tåger), var det i høj grad fordi hun havde lagt sig ud med sine egne. 60.000 lærere var nok ikke helt vilde med at sætte krydset hos hende. Hun og den socialdemokratisk ledede regering har vel siden indskrevet sig som den mest uduelige og mindst betydende i moderne tid.

Og nu er det så Lars fra Græsted der står for tur. Hvis han lægger sig ud med 850.000 offentligt ansatte til fordel for arbejdsgiversiden, kører os gennem vridemøllen igen og sætter samtlige overenskomster under administration, så skal han nok også hurtigt ud og finde sig et andet job. Og samtidig får Mettes våde statsministerdrømme et ordentligt skud for boven, når hun sætter sit navn lovgivningsoverenskomsterne.

Til KL, Sophie og hele Folketinget: Herfra skal lyde et indtrængende opråb om at få overenskomstforhandlingerne tilbage på sporet og vende tilbage til frie og demokratiske forhandlinger. Vi kan og vil IKKE leve med flere konflikter på de ”bløde” offentlige områder. Vi vil ikke nedgøres for det arbejde vi udfører, men vil blot have lige så gode løn og arbejdsforhold som alle andre i dette land.

Hilsen

Kim, TR og lærer på Skovshoved Skole