Vi er midt i en tid, som er helt anderledes end nogensinde. Vi har set skole og undervisning i helt andre rammer og organiseringer end før. Vi møder børn og professionelle, der synes at trives:
”Vi har stort set ingen konflikter!”
”Alle ved, hvad de skal. Hvor og sammen med hvem!”
Sådan hører vi ledere og lærere fortælle om tiden lige nu i skolen.
Skolen er meget anderledes end for nogle måneder sider. Flere voksne og mindre børnegrupper. Forleden fortalte en klasselærer i en femte klasse, at han havde været rundt og besøge samtlige forældre med hele klassen. Alle cyklede rundt til hinanden. Præcis som studenterne kører rundt til alle. Det havde været en meget fin oplevelse for eleverne og deres familier.
Undervisningsrummet er flyttet til andre lokationer. Både indenfor og udenfor. Mange er blevet undervist udenfor på skolens grund eller i nærmiljøet. Andre i nye grupperinger og med nye rammer indenfor. Og andre igen helt andre steder som hos hinanden for eksempel.
Lige nu må vi iagttage fortiden, og det vi havde. Vi må vælge, hvad der kan bære fremad eller sagt anderledes være bæredygtigt. Og på den baggrund hvad der er væredygtigt. Lige nu i de rammer og med de vilkår og muligheder, vi har. Det må vi gøre os klart, for at kunne favne fremtiden og den læring og livsmestring, der ligger lige foran. Måske lidt tidligere end forventet og skubbet fremad af den tid, vi alle er i lige nu.
Carpe Diem tænkningen har fået nyt liv.
Nu eller aldrig
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.