Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Novice og Ekspert

Onboarding af nye didaktikere på SOSU-skolen

Microsoft 365 Billede

Anne-birgitte Nyhus Rohwedder
1 kommentar
5. august 2022, kl. 14:55
1 kommentar

Jeg er for tiden optaget af onboarding-procesesser og kompetenceudvikling af nye undervisere.

Jeg er Ph.d. i pædagogisk ledelse fra Aalborg Universitet. Jeg har arbejdet inden for social- og sundhedsuddannelserne i mere end 20 år. Først som underviser, derefter pædagogisk konsulent og som uddannelsesleder. I dag arbejder jeg med forskningsprojekter, uddannelse og formidling indenfor pædagogisk ledelse og kapacitetsopbygning i organisationer. Min mission er, at styrke forskning der kan bidrage til fortsat udvikling af uddannelserne til nogle af Danmarks største og vigtigst velfærdsområder.

Kontakt: abn@sosuranders.dk eller abroikl@aau.dk

En stor del af nyansatte undervisere på SOSU-skolerne har ikke underviserfaglig uddannelse eller erfaring. Alligevel oplever mange at blive kastet direkte ud i undervisningsopgaven. Jeg har talt med både nye undervisere, erfarne kolleger og ledere om hvad de oplever der er på spil, når man starter som ny underviser. Undersøgelsen indgår i et projekt, der skal bidrage til at kvalificere lokale introduktions- og kompetenceudviklingsforløb for nye didaktikere.

Noget af det der særlig fylder hos nye undervisere er den udspændte oplevelse af både at være novice og at være ekspert. Ekspert på sit fag og på samme tid didaktisk novice.

"Jeg har været 15 år på gulvet som sygeplejerske og betragter mig selv som en rigtig dygtig sygeplejerske. Men jeg kan godt mærke, at når jeg står der i klasserummet så kan der være sådan noget som klasseledelse, så har jeg ikke ret meget at støtte mig op af, hvordan finder jeg så lige ud af et..., shit hvad sker der så og hvad skal der ske?" ( ny underviser)

Det er også denne dobbelthed der optager en af de ledere jeg talte med: ".. det med at være ekspert indenfor noget og så skal til at give køb på det, for at opbygge en fagidentitet som didaktiker[...] at føle man får revet gulvtæppet væk under sig sådan fagligt og så skal til at bygge det op igen" (leder)

Selv når man har været underviser i flere år står oplevelsen af at være ny stadig stærk i hukommelsen: "At for mig selv så følte jeg lidt at jeg kom som ekspert og landede her og blev lige banket tilbage og tænkte bum nu er du bare novice igen"

Det kommer sikkert ikke bag på nogen at dobbeltheden mellem ekspert og novice er i spil. Men hvordan kan vi kan vi blive bedre til at anerkende det og "onboarde" nye didaktiker, på en måde så det ikke opleves som om gulvtæppet bliver revet væk under fagligheden fordi en ny faglighed skal bygges op?

Det fører et nyt spørgsmål med sig: Hvad forstår vi ved egentlig ved "onboarding" af nye didaktikere". Det slog mig under de mange interviews, at vi har tendens til at betragte "onboarding" som "medarbejder assimilation". Forstået på den måde at vi mere eller mindre bevidst ønsker at forme den nye didaktiker således at han eller hun passer ind i vores eksisterende ”praksisfællesskab” og regimer af didaktiske og pædagogiske forståelser? Hvad nu hvis vi i højere grad ser "on-boarding" af nye didaktikere som en mulighed for akkomodativ læring i fællesskabet. Nye didaktikere kan stille rigtig gode- og kritiske spørgsmål til alt det vi tager for givet. Hvad sker der hvis vi i højere grad anser nye undervisere som facilitatorer af kollektive læringsprocesser frem for individuelle objekter for læring?

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Novice og Ekspert

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS