Nødundervisning - Foreløbige erfaringer

1) Man kan sagtens opretholde sammenhold og tilhørsforhold i en klasse, hvis man havde det i forvejen. En stærk gruppe falder ikke fra hinanden i krisetider.

2) Forældrene har fået et mere realistisk indtryk af, hvilke krav skolen stiller til eleverne, og hvad deres egne børn magter socialt og/eller fagligt. Utvivlsomt tror jeg, at lærerprofessionen får anerkendelse og respekt for det arbejde, vi laver. Mange forældre er også overvældet over hele det digitale netværk, som vi navigerer i.

3) De socialt velfungerende og/eller fagligt stærke elever klarer sig bedst. Hvis man havde god forældrekontakt i forvejen, er den faktisk blevet styrket, fordi forældrene stiller helhjertet op, når de er hjemme, og sammen hjælper vi børnene.

4) Beslutningstagerne fokuserer alt for meget på, hvad eleverne ikke når her og nu i stedet for at forholde sig til, at vi er i nødretstilstand. I spørgsmålet om liv eller død betyder det ikke så meget om eleverne kommer til eksamen i historie, eller om de har opfyldt alle mål i årsplanen i engelsk. Eleverne HAR allerede afgivet deres uddannelsesønsker, og der er lagt planer for de fleste i uddannelsesparathedsvurderinger.

5) Vi befinder os i en historisk tidsperiode, hvor der er enormt meget læreringspotentiale i alle fag. Den er værd at fokusere på, når vi vender tilbage til normaliten på et tidspunkt; både fagligt og terapeutisk (Det sidste har vi høj grad brug for at vide mere om)

5) En personlig grooming standard er vigtig, når man er hjemme.

Jeg bærer ternet skjorte hver dag.