Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Nisser og julemænd

Nisser og julemænd er gjort af et særligt stof

Jeanne Fløe
Start debatten
11. december 2019, kl. 17:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

“Man må ikke lyve for sine børn! Hvad mener du? Du er børnepsykolog”. Vi sad til et arrangement og diskussionen gik på jul og nisser.

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i ’94 og specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi. Jeg er ansat på en Børne-Ungeafdeling og har egen praksis. Min væsentligste opgave er at inddrage mig selv kreativt og minimere den professionelle attitude. Dog uden at tabe min professionelle rolle af syne. De mennesker, der søger hjælp, mangler retning. De svæver i ingenting. Så min opgave bliver at give tingene retning igen og understøtte den handlekraft, der skabes gennem samtalen. At være medmenneske. At være til stede og nærværende og give samtalepartneren håb. Jeg blogger i min fritid om det moderne familieliv www.jeanneomfamilieliv.dk. Nu også her på Folkeskolen, hvor fokus vil være børn og unge. Jeg ser frem til komme i dialog med dig.

Og uenigheden opstod, fordi en mor fortalte, at nisserne hjemme ved dem skulle have lækker risengrød i weekenden, nu det var tredje søndag i advent.

Jeg gad godt være nisser hjemme hos Jer, svarede jeg.

For jeg mener ikke, det er at lyve.

Når man lader sig rive med, er det som at gå ind i en helt eventyrlig verden, hvor alt kan ske. Hvor nisser virkelig findes. Og jeg elsker det.

Vi voksne har en gang om året mulighed for at blive som børn igen, hvis vi for en stund slipper rationaliteten.

Vi har brug for at dele de fantastiske fortællinger og myter, der er i denne søde juletid. Det er vores tradition, og det er ikke at lyve at fortælle historier.

Der er ikke ret meget vi mennesker tror på længere. Jeg tror på nisser. Jeg tror på fantasien.

Nisser og julemænd er lavet af det stof, som drømme er gjort af. Her findes julemanden, flyvende rener og nisser. Og fortællingerne om dem er ren magi.

Jeg glæder mig, når jeg ser ind i barnets strålende øjne, når det opdager, at nissen har farvet mælken blå.

Forventningsfulde stiller de grød frem for at få nissen i godt humør, og måske han også kigger forbi med en lille ting til sokken.

Det er den bedste tid på året.

Så tilbage til spørgsmålet. Jo, man må gerne lyve lidt. For alternativet er værre -nemlig en barndoms jul uden sjov, fis og ballade og uden eventyr.

Brug fantasien alt det bedste du har lært og se du blir som barn igen og ender med selv at tro på nisser.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nisser og julemænd

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS