Med først lokalløn og siden decentral løn og nu rammeaftale for nye lønformer har arbejdsgiversiden offensivt sat dagsordenen og stukket ikke en kæp, men en firetommersbjælke i hjulet for bevarelse af den solidariske lønpolitik.
En af hovedforeningens store politiske sejre har nu et anseligt antal gange bestået i, at den decentrale løn ikke blev så meget forøget, som forhandlerne på forhånd havde fortalt os, at de frygtede. Et skridt tilbage er en stor sejr i forhold til to. Denne gang er det desuden også lykkedes dem at få en aftale om, at den decentrale løn kan bruges til visse udgifter ved lærernes efteruddannelse. Hunden fodres med egen hale. Vores lønsum flyder over i kommunekassen.
Det fremstilles af nogle som en sejr, at pengene til decentral løn delvist er fra sidste overenskomst. Men resultatet er et klart nederlag for princippet om solidarisk lønpolitik. Hvis man ikke kan fordrage havregrød, virker det ikke særligt motiverende at få en afvist portion dagen derpå med en ny klat oveni. Vi vil ikke have det skidt. Vi har det stadig. Der er mere af det. Nej, er den mildeste reaktion på det. Hvad angår nye lønformer så er rammeaftalen også et fælt skridt i den forkerte retning. Der er ingen tvivl om, at nye lønformer med et stærkt individuelt og decentralt element som en anden ræv er blevet lukket ind i hønsegården. Ingen kan være trygge over påstanden om, at ræven vil lystre kommandoen: 'sit'. Ikke med den formand - ikke med det hovedstyrelsesflertal. Slet ikke med begges opfattelse af, hvad sejre er.
Stem nej! Ræve sidder ikke stille ret længe ad gangen.
Søren Vagn Jacobsen
kongresdelegeret, Ballerup
Nej til usolidarisk lønpolitik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.