Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Nej til teknokratisk styring

Stærkt sammenhold trods lockout. Kampen for den gode skole fortsætter.

Jeppe Krogh
Start debatten
12. april 2013, kl. 19:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Efter den store lærerdemonstration på Rådhuspladsen i går, torsdag d. 11. april, skulle man tro, at der var brug for en lille pause fra demonstrationerne. Men de lockoutede lærere fra Kildevældsskolen på Østerbro havde i dag fuld fart på dansen allerede fra tidlig morgen.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Selvom det måske ikke var alles spidskompetence, kastede de fleste fremmødte sig ud i dansen med stor energi. Alt imens kunne de lidt mere generte nyde den medbragte kakao, kage og de friskbagte boller. Som fast morgenindslag gennem hele lockouten kom SFO’ens pædagoger med morgenkaffen.

”Vores aktiviteter her foran skolen er med til at styrke sammenholdet blandt de overenskomstansatte lærere. Samtidig har vi selvfølgelig stadig et godt forhold til ledelsen og tjenestemændene, der kigger ud til os, når de kan,” fortæller Pernille Borelli Mikkelsen, der er lockoutet lærer på Kildevældsskolen. ”Lærerne ligger ikke bare derhjemme og feder den. Vi vil være synlige og vise, at vi ikke er med på teknokratiske ’hovsa-løsninger’.” Borelli tilføjer: ”Mandag eller tirsdag må da være regeringens sidste chance for at gribe ind alene af hensyn til eksamensklasserne. Forhåbentlig bliver indgrebet et afbalanceret kompromis mellem parterne,” slutter hun.

Som fra Pernille Borelli Mikkelsen lød det også fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen: ”Vi er trætte af den teknokratiske styring, vi vil have demokratiet tilbage. Hvis I ikke kan forstå det, så smider vi jer ud!” Udtalelsen var selvfølgelig rettet mod regeringens politikere, der i disse dage må se meget langt efter succeshistorier med en rekord lav vælgertilslutning. Ifølge en opinionsundersøgelse fra Megafon har socialdemokraterne en tilslutning på godt 20 % af befolkningen. Statsminister, Helle Thorning Schmidt, har muligvis ikke særlig meget lyst til sin 1. maj tale, når mange af de ellers så tro socialdemokratiske støtter blandt lærerne nu så tydeligt vender sig i mod den skolereform, hendes regering forsøger at gennemføre.

Anders Bondo Christensen har i modsætning til statsministeren grund til at glæde sig over den folkelige opbakning, som han og Danmarks lærerforening modtog i går på Slotspladsen. Synet ud over de 40.000 støtter må have været overvældende.

Lærernes demonstrationer formodes at fortsætte over hele landet. Foran Kildevældsskolen vil ildfadet fortsat være tændt gennem hele lockoutperioden, som en glød af håb for en fortsat god skole for både skolens elever og lærere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nej til teknokratisk styring

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS