Nej til DLF i Bruxelles

I Folkeskolen nummer 17-18 skriver tidligere praktikant Kristina Aaltonen ved Bruxelles-kontoret: »EUs uddannelsespolitik sætter sine fingeraftryk i den danske uddannelsespolitik, hvad enten man vil det eller ej«.

Men hidtil har DLF-medlemmerne fået det modsatte synspunkt oplyst, idet Anders Bondo Christensen i Folkeskolen nummer 15 som svar på Torben Thomsens læserbrev skriver: »at EU fastlægger ikke rammerne for foreningens arbejde. Det gør vi selv«.

Undskyld formand! Jeg vælger at tro på hendes artikeloverskrift, for den må være baseret på hendes opholdserfaring.

Efter min mening behøver vi derfor ikke have en DLF-Bruxelles-repræsentation.

Udgiftsmillionbesparelsen kender jeg ikke, for trods opfordring i medlemsbladet flere gange har ingen ønsket at oplyse herom. Alsidighedsforpligtigelsen hos hovedstyrelsesmedlemmerne er må­ske ikke så stor, eller har man i hovedstyrelsen taget stilling til en fortsættelse af Bruxelles-repræ­sentationen uden kendskab til driftsudgifterne?

Svar

Jeg har gang på gang understreget, at det europæiske samarbejde har stadig større indflydelse på den danske uddannelsespolitik. Det er netop derfor, at jeg mener, at det er vigtigt, at vi er repræsenteret i Bruxelles, så vi har mulighed for at påvirke beslutningsprocessen så tidligt som muligt, og så vi har mulighed for hurtigt at blive opdateret i forhold til udfordringer, der stammer fra det udvidede EU-samarbejde.

Når jeg i et tidligere svar skrev, at vi selv fastlægger rammerne for vores arbejde, var det, fordi jeg blev tillagt den holdning, at EU fastlagde rammerne. Vi beslutter eksempelvis suverænt, om vi vil have en repræsentation i Bruxelles eller ej. Jeg er som du helt enig i Kristina Aaltonens analyse. Jeg kan imidlertid slet ikke forstå, hvordan du kan bruge det som begrundelse for, at vi skal afvikle vores Bruxelles-repræsentation.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF