Nej, Lærernes Pension er ikke i frit fald. Vi står solidt plantet på et stærkt fundament

Dennis Ahle Wegeberg fortæller i sit indlæg ’Lærernes pension er i frit fald. Det burde skræmme flere end os selv’, at han altid har tænkt, at han og kollegerne har en fornuftig pensionsordning.

Og det kan han trygt blive ved med.

Når Dennis Ahle Wegeberg alligevel bliver i tvivl, er det, fordi hans andel af de månedlige pensionsindbetalinger i højere grad går til forsikringsudgifter end tidligere.

Og det har han helt ret i. Det er bare ikke en unik udfordring for Lærernes Pension. I stedet er det et spejl af et samfundsproblem.

Vores udgifter til forsikringer er steget gennem en årrække, fordi der i samfundet og blandt vores medlemmer er stigende udfordringer med stress og psykisk overbelastning, der sender flere og flere på førtidspension. Det er dyrt i et pensionskollektiv som vores, ligesom for alle andre pensionsselskaber, der også har oplevet stigninger i forsikringsudgifterne.

Når det mærkes så markant, som Dennis Ahle Wegeberg beskriver, er det også et udtryk for, at vi igennem en længere årrække har kunnet holde omkostningerne til forsikringsudbetalinger meget lave.

Udskød problemerne

Efter førtidspensionsreformen i 2013 blev der sat en prop i tildelingen af førtidspension. Og derfor faldt vores forsikringsudgifter, for når vores omkostninger falder, skinner det direkte igennem til medlemmerne, da vi kun er til for dem og ikke skal belønne aktionærer med eventuelle overskud.

Reformen skabte dog ikke færre syge danskere, men i stedet udskød den en udfordring til senere, hvilket kan ses i den store stigning i førtidspensioner gennem efterhånden adskillige år.

Det fritager os ikke for ansvar. Tværtimod. Vi skal:

• Sikre, at dækningerne rammer rigtigt

• Holde omkostningerne lave

• Gøre hvad vi kan for at hjælpe lærere tilbage på fode og dermed undgå langtidssygdom og førtidspension

En indsats, der virker

Den gode nyhed er, at det arbejde virker.

Som Fagbladet Folkeskolen selv har sat fokus på i den seneste tid, har vi succes med vores forebyggende helbredsindsats i Kompasforløbet. To ud af tre sygemeldte medlemmer, der gennemfører forløbet, er tilbage i arbejde efterfølgende. Og tilbagemeldingerne er utroligt positive fra de medlemmer, der benytter sig af det.

Det har også medført, at vi fra 2025 til 2026 har kunnet holde forsikringspriserne i ro, selvom der i samfundet stadig ses en stigning i antallet af førtidspensioner. Og da der kun er de pensionsbetalinger, medlemmerne betaler ind, betyder stabiliserede eller lavere forsikringspriser, at der kan bruges flere penge på pensionerne, end hvis vi ikke havde gjort noget.

I den bedste af alle verdener var en forebyggelsesindsats som vores unødvendig. Men vi agerer ud fra den virkelighed, vi står i.

Det er sådan, vi beskytter både den enkelte lærers tryghed her og nu – og den langsigtede pensionsopsparing, der skal sikre økonomisk frihed i tiden efter arbejdslivet.