Negative udladninger

Jeg er dødtræt af hver uge at læse de negative udladninger, visse kolleger, ikke mindst fra min egen by (skole!), ustandselig har i bladet.

Jeg er uenig i mange af de klagesange om arbejdstid, skolelov, dårlige ledere og forfærdelige elever, som åbenbart plager disse mennesker.

Det sidste eksempel er Else Baggesens forurettede beskrivelse af forældreopringninger. Jeg er i den grad uenig med dig, så nu må jeg ha' luft! Jeg har selv været lærer i 24 år og har altid opfordret forældrene til at ringe. Der er aldrig én, der har misbrugt det. Jeg har kun oplevet de kontakter, der har været, som positive for begge parter. Det er pinligt, at du skærer alle forældre og lærere over én kam og i den grad nedgør dem. Hvis jeg selv skulle lægge egne børn til din undervisning, ville jeg frygte stærkt for samarbejdet.

På en måde har jeg ondt af jer brokkehoveder, når I ikke formår at tage hverdagen mere positivt og åbenbart heller ikke kan fåærgrelserne ud derhjemme, men må sende dem ud til alle os andre.

Selvfølgelig synes jeg også indimellem, at hverdagen kan være frustrerende, stressende og opslidende, men fællesskabet med kollegerne og det, vi sammen kan udrette, samværet med søde og sjove børn og følelsen af, at vi trods alt udretter noget vigtigt, gør, at jeg aldrig har fortrudt, at jeg blev lærer.

Edith Nørretranders

Bagterpskolen, Hjørring