Nedskæringer og rummelighed

Jørgen Springborg fra forældreorganisationen Skole og Samfund i København meddeler i Folkeskolen nummer 21, at han igennem lang tid har fulgt med i, hvad blandt andre jeg har skrevet i Folkeskolen. Springborg er utilfreds med det, jeg skriver, og synes, at jeg skal skrive noget andet.

Springborg mener, at jeg angriber, som han skriver, »os, som brænder for ideen om en rummelig skole for alle børn«.

Jeg ved ikke rigtig, hvem »os« er eller om Springborg vil tage patent på egen forståelse af rummelighed? Det kan vel ikke siges at være særlig rummeligt?

Jeg kan oplyse Springborg om, at jeg også tillader mig at mene, at jeg arbejder for en bedre og mere rummelig folkeskole. Blandt andet ved at medvirke til alle de gode, konstruktive forslag, DLF har udsendt, om en bedre og mere rummelig folkeskole.

Men i øvrigt vil jeg fortsat skrive om det, jeg finder nødvendigt at skrive om.

Jeg vil fortsat påpege hykleriet i, at Folketinget vedtager en ambitiøs folkeskolelov med krav om mere faglighed, mere rummelighed og bedre skolestart samtidig med at regeringen pålægger kommunerne økonomiske nedskæringer, som medfører, at udgiften per elev er faldet gennem de seneste år. Når klassekvotienterne stiger, og det stadig er lovligt at proppe 28 elever ind i én klasse, giver det ikke øget rummelighed, men dårligt arbejdsklima for både elever og lærere.

Det er grotesk, at mantraet om øget rummelighed og mere holddannelse drøner ukritisk gennem alle medier, samtidig med at politikerne skærer præcis på deletimer, tolærertimer, holddannelsestimer og specialundervisning, netop de resurser, som giver skolen mulighed for holddannelse, øget individuel hensyntagen og dermed mere rummelighed.