Ned i kilden- op i karakteren

Vi ved det formentlig allerede godt: Kildearbejdet har stort set aldrig været vigtigere i kulturfagene. De nye prøver sætter elevernes kildeinddragelse i spil, og på nuværende tidspunkt har mange elever landet over siddet bøjet over kilderne i prøvelokalerne. Prøverne er overstået for i år, og forhåbentlig er mange kommet hjem med tilfredsstillende resultater.

Eleverne har brugt mange forskellige kilder. Tekster, billeder, grafer, filmklip, m.m. Uanset hvilken kilde, de har orienteret sig i, har deres kildeanvendelse formentlig været afgørende for prøvens udfald. Deres evne til at vise, hvordan kilden belyser den selvvalgte problemstilling, deres kildekritiske arbejde i historie og samfundsfag, i kristendomskundskab vægtes kildekritikken ikke på tilsvarende niveau, og deres perspektivering af kilderne indbyrdes har alt sammen betydning for, hvordan de har klaret sig til prøverne.

Lange kilder hæmmer fordybelsen.

Lige præcis det kildenære arbejde har særlig betydning. Ligesom vi forventer tekstnærhed ved danskprøverne, bør vi forvente samme grad af kildenærhed ved kulturfagene. Som i enhver anden argumentation står eleverne bedst, hvis de kan vise, hvor i kilden de finder det centrale stof, hvad viser billedet om problemstillingen og hvilken udvikling viser grafen? Det kræver fordybelse og refleksion.

Hjælp eleverne til at undgå for lange kilder. Flere elever har siddet derude med kilder, der nærmest på forhånd umuliggør fordybelse for en niendeklasses elev. Simpelthen fordi de er for omfangsrige. I de kommende årsplaner vil det være yderst relevant at lære eleverne at arbejde med uddrag fra længere kilder, hvis det er nødvendigt. At lægge et stort fokus på kildearbejdet allerede fra august.

Vores elever fortjener de bedste prøverammer. Dem skal vi være med til at give dem. Så altså, ned i kilden derude…