Naturlige test

Hvordan finder man som matematiklærer ud af, hvad eleverne kan, har lært og har styr på. Det gør man ved at være sammen med dem i klasseværelset, og ved at tale med dem. Det gør man ved at følge dem tæt, og ved at tilpasse undervisningen til deres faglige og kognitive niveau. Flere bogsystemer har testmateriale, man kan anvende efter at have arbejdet med et tema eller kapitel. Det er fint at anvende, for så laver man test i stof, klassen netop er blevet undervist i. Jeg bruger også minitest, hvor eleverne får 5 små opgaver i det stof, vi har arbejdet med. Det går hurtigt og giver en fin indikation om forløbets succes. Men det allerbedste er til alle tider, at tale med eleverne og vurdere deres forståelse af matematikken.

Man kan bruge test i særlige – helt særlige – tvivlstilfælde, hvor man er på bar bund, og der er udfordringer i forhold til elevens læring. Men man skal så bare være sikker på, hvilke svar man går efter. Det er ikke en brugbar øvelse for alle eleverne i klassen. Tiden i skolen skal hellere anvendes til undervisning end til test.

Det giver ikke mening at test efter one size fits all. Læring er en individuel proces for hver enkelt elev, og de skal ikke puttes i kasser og systemer. Hvem har brug for at vide, hvordan man klarer sig i forhold til en klassekammerat? Når man følger elevernes læring med sin professionelle dømmekraft, får man også indsigt i, hvad der skal undervise i, og hvilke faglige temaer, der kræver mere tid og fordybelse.

Jeg har i virkeligheden ikke brug for læringsplatforme, nationale test, kommunale test og hvad der i øvrigt er af eksterne muligheder. Jeg har brug for tid sammen med eleverne til at følge og understøtte deres læring og progression.