I mere end 10 år har vi fået indarbejdet en god og fornuftig praksis omkring den fælles prøve i naturfag. Generelt har jeg altid mødt en stor konsensus om, hvordan vi går til prøven og det forberedte arbejde med eleverne, men efter besøg af årets censor er jeg klar til at vende en del af det på hovedet.
I prøvevejledningen står der, at eleverne skal bedømmes ud fra deres evner til at gå i dybden med kompetencerne, men de skal også kunne repræsentere alle tre naturfag. Det er dog ikke udpenslet, hvorvidt alle kompetencer skal berøres fra alle fagvinkler, hvilket til tider kan virke uoverskueligt.
Førhen har vi altid taget udgangspunkt i alle tre fag, når vi laver arbejdsspørgsmål. På den måde kan vi sikre, at alle fag er repræsenteret, og at det er nemmere for fysiklæreren at kigge på fysikspørgsmålene og pænt springe biologidelen over. Kravet har hos os været 6-9 spørgsmål i alt, men derudover har vi ikke haft nogen præcis fordeling, idet vægtningen af fagene afhænger af det overordnede emne for prøven.
Jeg vil gerne understrege, at der ikke skal være nogen forholdsmæssig fordeling af arbejdsspørgsmål og opgivelser ud fra de vejledende timetal. Fysik/kemi skal altså ikke fylde mere end de andre fag. Det er en udbredt misforståelse, som jeg efterhånden synes, vi bør få udryddet.
Den nødvendige røde tråd
Med tiden er vi stødt på flere udfordringer på min skole. En af de største var, at eleverne havde svært ved at lave dispositioner med den nødvendige røde tråd, og det rette fokus på kompetencerne fra undervisningen.
Og til prøverne har det været yderst problematisk, at eleverne – trods vejledninger og formaninger – har haft alt for lidt fokus på undersøgelse, men til gengæld har de kunnet udlevere kompendier med mere end 20 modeller. Vi har forsøgt at gøre arbejdsspørgsmålene skarpere på flere måder, herunder ved hjælp af Q-tavlen og AI, men det har ikke helt fået os i mål.
Fokus på kompetencerne
Vi skal hverken tage æren for eller tro, vi er de første, der fokuserer på kompetencerne frem for fagene, men vi synes, det ændrer så grundlæggende i strukturen, at det faktisk kan blive rigtig godt. Førhen brugte vi noget, som mindede om Astras skabelon til udarbejdelse og opstilling af problemstilling og arbejdsspørgsmål, men nu har vi lavet vores egen skabelon, som du kan hente her.
I skabelonen har vi opdelt arbejdsspørgsmålene i tre besøg. Formålet er at imødegå problemer med dispositioner uden en rød tråd. Jeg tænker absolut ikke, det er nødvendigt, at alle kompetencerne skal repræsenteres i hvert besøg, men nu burde det være lettere at skabe overblik. Derudover vil vi opfordre eleverne til, i deres egne noter frem mod den mundtlige prøve, at markere hvilke arbejdsspørgsmål de selv har arbejdet med – dette for at sikre, at alle elever har noget med fra alle kompetencer.
Skemaet introducerer en ny, om end mindre, udfordring, som ikke fandtes i det gamle: Er alle fag repræsenteret i arbejdsspørgsmålene? I skemaet har vi gjort plads til elevernes noter, billeder og links. Her opfordrer vi også eleverne til at reflektere over, hvilke fag arbejdsspørgsmålene relaterer til.
Naturfagslærer: Vi har lavet vores egne skabeloner til prøven, som du kan hente her
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.