Naturfagslærer gennemgår folkeskoleaftalen: Det er tragisk, at natur/teknologi skal fylde så lidt i indskolingen

”Folkeskolen skal sættes fri, så det åbenlyse vigtigste kommer i fokus – nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel.”

Således begynder teksten i den nye folkeskoleaftale, der blev præsenteret tidligere i dag. Hvordan denne frisættelse skal ske, bliver vi dog aldrig enig om, da vi – elever, forældre, lærer, meningsdannere, politikere (både lokale og folketingsmedlemmerne) har vi meget forskellige meninger om, hvad det er, vi skal sættes fri for.

Jeg vil i dette indlæg se på, hvad den nye folkeskoleaftale indeholder på naturfagsområdet. Mange af punkterne synes jeg er både tragiske og unødvendige. Men der er heldigvis også enkelte fornuftige takter i teksten.

Den gode nyhed: Multiple choice-testen er fortid

Allerførst har jeg fundet en god nyhed: De skriftlige udtræksfag i biologi, geografi og fysik/kemi fjernes. Det er superfint, synes jeg. Multiple choice opgaverne har haft deres chance, men blev aldrig en succes – hverken for elever eller lærere.

Derfor bliver det også endnu mere spændende at følge med i prøveforsøget, hvor de skriftlige opgaver har åbne tekstsvar.

Penge til faglokaler – men nok ikke til naturfagene

Der er afsat 2,6 mia. kr. til investeringer i bedre faglokaler og miljøer, der ansporer til leg og bevægelse og evt. kapacitetsmæssige udvidelser.

Min første tanke er, at pengene højst sandsynligt kommer til at gå til praktisk-musiske faglokaler - selvfølgelig efter at konsulentfirmaer, facilitatorer, arkitekter, rådgivende arkitekter, m.fl. har fået deres del af kagen.

Jeg har simpelthen være offentligt ansat for længe til at tro på denne slags løfter. Der kommer da aldrig et natur- og teknologilokale på min skole fra den pulje.

Det er tragisk, at natur/teknologi mister timer

Jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine over udmeldingen om, at indskolingseleverne i 2. klasse ikke engang skal have en times natur/teknologi om ugen.

I aftalen er der lagt op til kun 30 timers natur og teknologi på 40 skoleuger. Det er tragisk, uholdbart og uambitiøst. I 4.klasse går elever fra at have 90 timer natur og teknik til kun 60 timer.

I en tid, hvor dårlig trivsel, skærmsnak og for meget stillesiddende undervisning fylder i debatten og klasseværelserne, er et fag som natur og teknologi netop en af løsningerne. Her er der plads til undervisning med udeaktiviteter, bevægelser, sanser, leg og undersøgende tilgang.

Nej tak til tre naturfaglige prøver

I aftaleteksten kan man også læse, at en ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til, om den fællesfaglige naturfagsprøve skal videreføres, eller om de tre naturfaglige fag skal have selvstændige prøver.

Jeg synes det er fjollet at bruge ressourcer på den her opgave. Jeg ved godt, at der kan ryge noget af kernefagligheden i det enkelte fag ved en fælles prøve, men jeg synes det er bedre at sende eleverne ud med en bred, tværfaglig viden, end at de kan forklare de mest vanskelige detaljer i de enkelte fag. De elever, der virkelig vil fordybe sig, skal nok få muligheden i det videre uddannelsessystem.

Naturfagene står i en situation, hvor fagene ikke tiltaler en stor del af eleverne. Ved at lave mere tværfaglig undervisning med STEM og SSI ved vi fra forskningen, at deres motivation kan øges. Derfor skal vi ikke tilbage til en prøve i hvert enkelt naturfag.

Inklusionen spænder ben for intentionerne

Det er ikke sikkert, at det hjælper, men når de store reformer rammer folkeskolen, har vi lærere et ansvar til at blande os i debatten, så politikkerne kan høre og læse stemmerne fra gulvet. Og jeg ved at de læser med på Christiansborg.

Så til sidst – lige en enkelt hilsen:

Kære Mattias

Naturfagene er vigtige i folkeskolen. I min optik selvfølgelig de mest betydningsfulde. Forandringens vinde flyver ind over folkeskolen med jeres nye aftale. Jeg er bekymret for nogle af forslagene, der rammer naturfagene, men min største bekymring er inklusionen.

Intentionerne for naturfagene får trange kår og hele den danske folkeskole lider på grund af inklusionen. Det har i politikere et ansvar overfor, men i har glemt at leve op til det med den nye aftale. Hvorfor tager I ikke fat om nældens rod?

Og som alle min andre hilsner, siger du bare til hvis vi skal drikke en kop kaffe og snakke skolepolitik. Jeg er klar – er du?

Hvis du kunne spørge ministeren til folkeskoleaftalen, hvad ville du så spørge om?