Næringstom politikersnak

I sig selv befordrer bange anelser og velmente intentioner ingen udvikling. Men det er stort set, hvad den folkesocialistiske uddannelsesordfører Anne Bistrup har at byde på, når hun i Folkeskolen nummer 14 gør opmærksom på det faglige dyk, som hendes egen politiske ideologi har hensat folkeskolen i. I hendes politiske nomenklatur er opøvelse af færdigheder og faglig fordybelse blevet til terperi. Og da terperi er at foragte, er øget timetal og traditionel indlæring ligeledes at foragte. Tilbage er så det sædvanlige hokuspokussnak, som de fleste af os til ulidelighed har måttet lade os spise af med som det næringstomme sukkerstads, folkeskolen er klistret ind i. Man skal bare tage udgangspunkt i elevens situation. Man skal bare dyrke lysten. man skal bare en hel masse andet, der lyder godt. Og hvis det så alligevel ikke går af sig selv, skal lærerne bare tage på kurser. Og alt det udenomssnak hensætter de ellers så samvittighedsplagede politikere i stor, selvtilfreds glæde. Så har de endnu en gang snakket problemerne ihjel, og vi andre føler os svært trøstede.

Det virkeligt tragiske er, at de politikere, der selv er skyld i folkeskolens misere, ikke har andet end tomme floskler og klangfulde hensigtserklæringer at byde på som erstatning for den faglige undervisning, som man tvunget af selvskabte omstændigheder nu må fordømme som fælt terperi blot for at give den udmarvede folkeskole et fattigt skær af troværdighed.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør, Brønderslev