Når vi lærer om klima i matematiktimerne

Klimaet udfordrer os. Det stormer og regner. Vi bliver nok nødt til at ændre adfærd.

Jeg har gjort et forsøg i matematiktimerne med 5 klasse på at redde verden. Vi har deltaget i deltaget i Sesam-projektet fra Københavns Universitet.

Og i år handlede det om madspild.

Eleverne arbejdede med statistik i matematiktimerne og indsamlede madaffald i klasserne efter spisefrikvarteret. Som børneforskere sorterede og vejede de madaffaldet og skrev deres data ind i regneark til yderligere undersøgelse og diskussion.

De var meget motiverede og engagerede. De følte, at de var på en vigtig mission.

Vi undersøgte klimaaftrykket i ”den store klimadatabase” fra Concito. Eleverne tog data fra databasen over i regneark til videre analyse. De fandt fødevarekategorier, som de syntes var interessante, og beregnede størsteværdier og mindsteværdier, gennemsnit, hyppighed og typetal.

Men bedst af alt diskuterede de tallene og værdier. De forstod, hvordan madspild faktisk er en klimabelastning, og man nok skulle vænne sig til at spise noget andet ind imellem. De indså også, at der ligger rigtig meget spildt CO₂ i skraldespanden.

Der bliver årligt smidt 26 millioner madpakker ud i skolen. Og de arbejdede med hvor meget CO₂ man egentlig forbruger i løbet af en dag. Hvordan man kunne bytte fødevarer ud med andre og dermed spare CO₂.

Flere af eleverne præsenterede også klimadatabasen hjemme og belærte forældre og søskende om madspild. Det er ikke så tit, at man taler om matematiktimerne ved aftensmaden, men det var der lige pludselig en god grund til.

Det var som, at matematiktimerne kom med ind i virkeligheden. Det fik eleverne til at tænke sig om og forstå madspild. Det fik dem til at engagere sig i klimadagsordnen.

Det var pludselig vigtigere at arbejde med matematik for eleverne.