At kunne formulere sig på skrift og slå ord op har pludselig fået en helt anden dimension for mine to engelskhold på 5. årgang.
I foråret 2016 faldt jeg over websitet epals.com og lavede en profil. Tanken om at have en klasse i udlandet, som de to klasser kunne skrive med havde jeg haft længe, men det skulle være let at gå til. Sitet her er overskueligt, let at anvende og gratis – lige noget for mig.
Læreren Rose fra Canada kontaktede mig for et samarbejde. Det gav en del betænkeligheder, at de skulle skrive med native speakers, men Rose ville gerne lære hendes klasse om små lande, som eksempelvis Danmark, og forsikrede mig om, at sproget ikke var et problem. Det har vist sig, at hun fik ret.
Nu har vi haft tre postrunder, og eleverne er vilde med at høre fra vennerne i Canada. Der har været informative ”get-to-know-your-penpal” korrespondancer og senest en beskrivelse af juletraditioner i Danmark og Canada.
Gevinst for alle
Hvad får vi så ud af det? Udover de kulturelle informationer, som vi får fra de canadiske børn, oplever jeg hidtil uset gåpåmod hos især mine svage engelskelever. De føler pludselig det giver mening at skulle slå op i en ordbog, at kunne sætte en sætning (nogenlunde) korrekt sammen og kunne læse hvad vennen skriver om sig selv og sine fritidsinteresser.
Jo, det koster lidt ekstra tid for læreren og vi springer også nogle kapitler over i vores bogsystem, men det er det hele værd.
Glæden i elevernes øjne når de får udleveret den seneste hilsen fra deres E-pal siger det hele.
Måske skulle titlen i stedet havde været ”Når skriftlig engelsk…giver mening”.
Når skriftlig engelsk giver ”ægte” respons
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.