Når skolen åbner nye og helt andre døre.

Du skal lære at læse, skrive og regne. Sidde stille og gøre hvad der bliver sagt. Især pigerne klarer sig rigtig godt i skolen – mange dvs. flere end drengene fortsætter på lange videregående uddannelser.

Også børn fra ikke-boglige hjem eller fra hjem, hvor forældrene ikke taler dansk, bliver i det danske skolesystem generelt løftet med faglige færdigheder, som gør at de kan klare sig videre i uddannelsessystemnet i enten en boglig eller i en håndværksmæssig retning..

Den gode danske folkeskole kan mere end det, når den er bedst – den kan også overraske.

Det skete for en ung pige med indvandrerbaggrund, da hun en dag i skolen af sin lærer fik stukket et par trommestikker i hånden. Det forandrede hendes liv.

”Ihan Haydar – pigen med trommestikkerne” er titlen på den bog, som hun har lavet i samarbejde med journalist Birgitte Vestermark og udgivet på forlaget Grønningen 1 i 2021.

På omslaget står der bl.a.: ”Glæden spreder sig i kroppen i takt med mit hjerteslag, pulsen ekkoer trommeslagene og sender ren uforfalsket energi (…) ud i hver eneste fiber i min krop.” (…) ”det er min hjemmelighed eftermiddag efter eftermiddag i 6. klasse”. ”Jeg spiller trommer, selvom mine forældre har sagt, at jeg ikke må”.

På skolen inspirerede hendes lærer hende til at sætte sig bag trommerne i musiklokalet og snart begyndte hendes talent at folde sig ud …

Ihan Haydar er bl.a. en del af popgruppen L.I.G.A. – du kan finde videoer med dem, trommecoversnumre og interviews på YouTube.

Selvom jeg i dette blogindlæg tager afsæt i en navngiven musikker, sker det blot for at sætte spot på vigtigheden af, at der i skolen udover de boglige fag også er en generel værdsættelse og prioritering af de praktisk-musiske fag – om det så er billedkunst, madkundskab, håndværk & design, idræt eller som her musik.

Den danske folkeskole er god, men er vi blevet så fokuseret på læsning, skrivning og matematik, at andre fag i skolen mister status og prioritering i det daglige?

Og er der en tendens til, at vi tænker mere i skoleklasser og mindre på individer og enestående talenter i den danske folkeskole anno 2022?

Eller er historien om Ihan Haydar ikke enestående men blot et eksempel på hvordan der i folkeskolen generelt åbnes nye og andre døre også for dem, der ikke ligefrem hænger opslugte over lærebøgerne?