Når regeringen vil styrke naturfagene, bør den begynde med at give lærerne en bedre start

Jeg blev oprigtigt glad, da jeg læste det nye regeringsgrundlag. Regeringen vil styrke naturvidenskabsundervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Samtidig vil den øge fokus på rekruttering og fastholdelse af lærere - blandt andet gennem bedre muligheder for støtte til nyuddannede.

Det er nødvendige og velkomne ambitioner helt i tråd med den bredere målsætning om at give folkeskolen et fagligt løft.

Og opgaven bliver ikke mindre presserende af, at nye tal fra Danmarks Lærerforening viser, at hver sjette nye lærer ikke ser sig arbejde i folkeskolen om fem år, samtidig med at det er alment kendt, at læreren er den vigtigste enkeltfaktor for kvalitet i undervisning.

Derfor bør regeringen starte med den viden, der findes tæt på lærernes hverdag. Det har vi gjort i naturfagene, og vi ved derfor en del om, hvad der skaber bedre vilkår for nyuddannede naturfagslærere.

Støtte, tryghed og faglig sparring

For nyuddannede lærere er begyndelsen på arbejdslivet ofte præget af det velkendte pres: klasseledelse, arbejdsbelastning og følelsen af aldrig helt at slå til.

For naturfagslærere kommer dertil en række særlige udfordringer. Undervisningen involverer en masse materialer og udstyr og foregår i andre fysiske rammer end det ”normale” klasselokale. Samtidig starter mange nye naturfagslærere lærerjobbet med at undervise uden for deres linjefag. Det kan skabe faglig usikkerhed.

Vi ser også, at nyuddannede naturfagslærere kæmper med at omsætte deres faglige idealer til praksis.

Mange går ind i professionen med et stærkt ønske om at skabe undersøgende og engagerende undervisning, men oplever hurtigt, at tidspres, manglende faciliteter og lokale kulturer begrænser mulighederne. Resultatet kan være, at ambitionerne gradvist sænkes - med risiko for, at arbejdsglæde og professionel identitet bliver svækket.

Derfor er det ikke nok at tænke lærerstart som et generelt introforløb. Støtten skal også være fagspecifik og tage afsæt i de didaktiske udfordringer, lærerne møder.

I de 10 lærerstartsforløb for nyuddannede naturfagslærere, vi har gennemført på tværs af professionshøjskoler og aktuelt arbejder på en rapport om, ser vi, at:

Nyuddannede naturfagslærere har brug for systematisk støtte, faglig sparring og trygge faglige fællesskaber uden for skolens hierarkier.

Målrettede lærerstartsforløb kan styrke undervisningskvalitet, motivation og professionel identitet.

Behovet for støtte rækker langt ud over det første år.

Alle tre indsatser styrker ikke blot naturfagslærernes trivsel, men også kvaliteten af den undervisning, eleverne møder. Og så rejser de to centrale spørgsmål: Er man fra politisk side villig til at tænke lærerstart som en flerårig indsats? Og som både et generelt og et fagspecifikt anliggende?

Hvis ikke, risikerer vi at tilbyde velmenende, men overfladiske, forløb, som ikke for alvor adresserer de udfordringer, der fylder mest for de nyuddannede naturfagslærere.

Start i lærernes hverdag

Hvis regeringen vil sætte handling bag ordene, er der dermed tre erfaringer, den ikke bør overse.

For det første skal støtten tage højde for naturfagenes særlige vilkår, herunder forberedelsestid, udstyr og faglig bredde. For det andet skal den organiseres som trygge faglige sparringsrum frem for traditionelle kurser. Det sparringsrum kan professionshøjskolerne tilbyde. For det tredje skal den have et tidsperspektiv, der rækker ud over det første år.

Med andre ord er der ikke brug for flere – men klogere – tiltag. Der findes allerede velfungerende modeller, som med relativt få ressourcer kan gøre en mærkbar forskel for nyuddannede læreres trivsel og fastholdelse.

Skal naturvidenskabsundervisningen styrkes, må man også styrke dem, der løfter opgaven. Spørgsmålet er derfor ikke, om politikerne har råd til at investere i lærerstarten, men om de har råd til at lade være.