Når pædagogikken ikke rækker!

Jeg er leder af Ungdomsskolens dagundervisningstilbud, hvor vi modtager elever, der ikke kan/vil gå i folkeskolen.

Eleverne er på flere parametre ikke undervisningsparate, så var de blevet i Folkeskolen, og hvad gør vi så? Det vender jeg tilbage til.

Igennem de sidste år er eleverne blevet meget bogligt svagere, og meget socialt svagere. Mange slås med store familiemæssige forhold, og mange har et misbrug. Nogle har væredt udredt i det psykiatriske system og nogle burde efter min bedste menings udredes.

Disse elever skal gøres klar til FSA og videre herfra. Mange har vi kun et år og med massivt fravær, så er det rigtig svært for lærerne at gennemføre den uv plan, de har lagt. Frustrationerne er blandt lærerne var store.

Vi har nu gennem et halvt år arbejdet med Sterns udviklingsteorier for at flytte fokus fra undervisning til udvikling. Det gør vi ikke, fordi vi har givet fortabt over eleverne læringsmæssigt, men som supplement.

Det har betydet, at vi kan se på eleverne på en anden måde end gennem faglige briller. Lærerne har fået en aha oplevelse, nåh det er derfor, at XX bliver så vred, frustreret m.v.

Nu skal vi så igang med år 0 med at lave udviklingsplaner for den enkelte elev ved siden af uddannelsesplanerne og elevplaner. Det giver en ny dimension på eleverne, hvor pædagogikken ikke længere rækker.