Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Når kynisme erstattes af håb

Følelsen af håb har altid været lidt ambivalent for mig. Får når man håber, giver man også samtidig slip og siger højt, at man tror på det bedste. Og det kan være farligt. Men nu har kynikeren, der ellers havde et fast greb i mig, sluppet sit tag og er blevet erstattet af det føromtalte håb. For nok er der varslet konflikt i Danmark, men det her behøver faktisk ikke ende med et nederlag til os offentligt ansatte.

Maria Roneklindt
Maria Roneklindt Lærer og engelskrådgiver
Start debatten
27. marts 2018, kl. 11:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I torsdags var jeg så heldig at være én blandt over 10.000 offentligt ansatte, der deltog i stormødet i Fredericia. Sammen med 24 andre offentligt ansatte – bredt repræsenteret fra de forskellige faggrupper – og 10.000 tillidsrepræsentanter fra hele landet viste vi, at vi står sammen i ønsket om at skabe en løsning for alle. I seks intense og lettere kaotiske timer satte vi alle vores aftryk i debatten om OK18, mens trommerne buldrede fra scenen i Messecenter C.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Tvivl og betænkeligheder

Jeg må ærligt indrømme, at jeg inden stormødet havde både min tvivl og betænkeligheder ved solidariteten faggrupperne imellem. Ville den omtalte musketer-ed overhovedet holde i praksis? Ville en sygeplejerske bakke op om min arbejdstidsaftale, hvis hun selv fik sin lønstigning? Hvordan ville pædagogen reagere, hvis han pludselig selv skulle til at betale sin frokostpause, mens portøren på hospitalet beholdt sin?

Jeg tør tro på En Løsning For Alle

Da jeg torsdag aften smed mig i sofaen efter en vild og enormt berigende dag i Fredericia, var det med et basket hoved, men samtidig med en ro i maven, som jeg ikke havde følt på noget andet tidspunkt i denne konflikt. Musketer-eden VIL holde. Jeg tør godt tro på det nu. Vi offentligt ansatte står sammen, for vi kæmper overordnet for den samme sag: At danskerne får det velfærdssamfund, de fortjener – En løsning for alle.

Bak op om de offentligt ansatte på Facebook

Og løsningen for alle er netop bedre vilkår og rammer i den offentlige sektor. Det er anerkendelse af vores arbejde og mere tid og flere hænder. Slut med forringelser og besparelser. Nok er nok. Men selvom vi offentligt ansatte står sammen, har vi stadig brug for al den opbakning fra det øvrige samfund, som vi kan få. Blandt andet derfor skabte vi Facebook-gruppen ”Bak op om de offentligt ansatte”, som på bare 2½ time fik over 100.000 medlemmer. Vi skabte også den kampagne, hvor folk lægger videoer, tekst og billeder op, der fortæller en personlig oplevelse med en offentligt ansat, der har gjort en forskel.

Jeg håber, vi ses inde i Facebookgruppen, og jeg håber, du har lyst til at være med til at tale de andre offentligt ansatte op ved at dele din egen historie derinde. Måske har du stadig en kyniker siddende på skulderen, og måske tør du ikke for alvor give slip, men jeg lover dig, at hvis du gør, så er vi i skrivende stund knap 163.000 andre medlemmer, der hepper på dig 😊

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når kynisme erstattes af håb

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS