Når jeg nu skal føre til kulturfagsprøve, vil jeg gerne vide…

Mine kulturfag blev ikke udtrukket i år. Så ud fra den betragtning er rubrikken en smule vildledende, men når du nu alligevel har bidt på, vil jeg kraftigt opfordre dig til at blive hængende lidt endnu.

Det er første gang i mange år, at jeg står med et forår uden prøver. Til gengæld skal jeg ud som censor i kristendom, så jeg får stadig lejlighed til drøftelser om de ting, der optager lærere, der skal føre op til prøver.

Et af de spørgsmål, der optager folk derude i felten er netop de to- tre lærerstillede spørgsmål til eleverne ved prøven. Lad os endnu en gang tage udgangspunkt i lovteksten, som dikterer følgende:

”Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende, brede spørgsmål (redegørende, analyserende, vurderende eller perspektiverende) ud fra elevernes problemstillinger. De lærerstillede spørgsmål skal være ukendte (ekstemporale) for eleverne. De lærerstillede spørgsmål skal være med til at sikre, at eleverne berører alle fagets kompetenceområder og opgivelserne. De lærerstillede spørgsmål kan være støttet af kendte kilder fra undervisningen”.

Hvis man derudover kaster et blik på forslagene til prøveoplæg inden for alle tre kulturfag, bliver det klart, at spørgsmålene primært har til formål at få eleverne til at forholde til selve det hovedtema, som de har trukket.

Så var der den der Berlinmur.

Har man til for eksempel trukket et tema med titlen ”Livet under Den kolde krig” med problemstillingen, ”Hvad førte frem til Berlinmurens fald i 1989?”, vil spørgsmålene altså brede sig ud over Berlinmuren og dennes fald og mere pege i retning af Den kolde krig som begreb. Her skal eleverne demonstrere viden om konflikten mellem Nato og Warszawa- Pagten, de ideologiske grundlag for Den kolde krig, atomkapløb m.m.

Som jeg forstår det, skal man altså ikke nødvendigvis begynde at inddrage Oplysningstiden, Besættelsen eller Kanslergadeforliget. Dog må det forventes at eleverne har viden om Anden Verdenskrigs afslutning samt kort kan redegøre for udviklingen i Europa efter Den kolde krigs afslutning. Den kronologiske bevidsthed er immervæk en væsentlig del af historiefaget i udskolingen.

Spørgsmålene bør kredse om ”Livet under den kolde krig” og samtid sætte opgivelserne i perspektiv. Spørgsmålene skal være ekstemporale, så man kan i sagens natur ikke genbruge evt. spørgsmål fra undervisningen.

Spørgsmål i praksis

Sidste år drøftede jeg spørgsmålene med min gode, trofaste sparringspartner i kulturfagene. Vi er på hver vores skole, og derfor kommer vi til tider med forskellige indfaldsvinkler på prøverne.

Vi talte om, at spørgsmålene til enhver tid bør tilpasses de elever, man sidder med. Mange tager sikkert dette som en selvfølge, og det er kun godt. Vi nåede i store træk frem til, at hvis en elev gik op alene, fik man som udgangspunkt kun to spørgsmål. Jeg havde dog en elev til prøve, som jeg vurderede kunne profitere yderligere af et tredje spørgsmål, hvilket hun også gjorde. Princippet er kun en guideline.

De elever, der gik til prøve i grupper af to- tre fik tre spørgsmål, hvoraf de to typisk drejede sig om deres problemstilling, og det sidste bredte det overordnede tema ud. Dette var mine censorer indforstået med, og det fungerede efter hensigten til prøverne.

Så langt så godt. Spørgsmålene om spørgsmålene er ikke udtømt endnu, og der vil blive fulgt op i et blogindlæg her på siden på torsdag.

God arbejdslyst derude.