Hvis man tager udgangspunkt i en elev fra 2 klasse, er det så muligt i den virkelige verden hvis man:
· Ikke kan cifrene
· Ikke kan tælle til 30
· Ikke kan regne 2+2
· Ikke kan tælle konkreter til 10
· Ikke har nogen forståelse for 10talssystemet
· Ikke har strategier til problemløsning
Opgaven og ansvaret er enormt for matematiklæreren og skolen, ressourcerne knappe og en benhård økonomisk prioritering er en daglige nødvendighed. Det er svært for Folkeskolen at rumme eleverne og få dem i læring.
De lange reformskoledage må føles ganske tunge, når læring er en uoverstigelig udfordring og kammeraterne racer afsted over læringsbanen. Og hvad betyder det så for barnet, at man er inkluderet, når man alligevel ikke er det, når fremtiden er uoverskuelig og man har brug for en undervisning, som man ikke kan få det ene skoleår efter det andet. Man kommer måske til afgangsprøve i matematik, og man består ikke.
Hvad skal der så ske med de elever, der ikke får 2 til afgangsprøven i matematik, ikke består optagelsesprøven til den ønskede ungdomsuddannelse og ikke af den ene eller anden grund kommer igennem de matematikkurser de så tilbydes.
De unge havner i en blindgyde i en tid, hvor ufaglært arbejde er ikkeeksisterende, og hvor der ikke er plads til dem i undervisningssystemet. Det bliver rigtig dyrt ikke at ”meste” matematik…
Når inklusion bliver til eksklusion
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.