Når idrætsgulvet føles som linegang

Foto: Pixabay.com

Jeg kan spotte eleverne med det samme. Jeg taler om de elever, som ikke har armene over hovedet, når der står idræt på skemaet mandag morgen. Kropssproget fortæller det hele. Måske er idrætstøjet igen 'glemt', eller måske er der endnu en seddel med hjemmefra med ønske om fritagelse fra timerne pga. en mindre overanstrengelse.

Jeg er meget opmærksom på de elever. For hvordan får jeg vendt deres modstand og negative selvopfattelse af deres rolle i faget? Det er faktisk en svær opgave.

Først og fremmest tænker jeg, at det handler om lærerens tilgang til faget. Hvordan præsenterer jeg faget, når jeg møder klassen allerførste gang? Hvad lægger jeg vægt på, når jeg gennemfører min undervisning – og hvordan giver jeg de ’sårbare’ elever den opmærksomhed, som de har brug for i lige netop dette fag?

De første lektioner er vigtige

Elevernes opfattelse af min undervisning er fra start meget vigtig. Særligt når jeg overtager en ny klasse, er det i min optik vigtigt, at jeg får inkluderet så mange som muligt. Mine første lektioner er derfor ofte tænkt som ”breddeskabende”. Med det skal forstås, at jeg forsøger at finde aktiviteter i starten, hvor eleverne ofte har lige muligheder.

Kan man få skabt en åbning hos de idrætsligt udfordrede elever, så kan man nemmere få dem ind i en vane, hvor idræt er en selvfølge?

Starten er nemlig oftest det sværeste for eleverne. At betræde et idrætsgulv kan for flere af disse børn og unge være at sammenligne med at træde ud på en line i mange meters højde – i deres optik.

En opstart vil kunne bæres af gamle lege, hvor eleverne genfinder barnet i sig selv og måske helt kan glemme, de har idræt. Rammen kan være stratego i skoven, lege i skolegården eller lignende.

Når jeg vil have alle med, må både aktiviteten og rammen tænkes nøje ind. Med de korrekte drej på de didaktiske håndtag kan man vende flere udfordrede mod en ”mere tålelig” idrætstime.

Og har eleverne først betrådt linen og overlevet det dyb, der kan materialisere sig under en – så er det også nemmere at tage det næste idrætslige skridt.