Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Når en lille fjer . . .

Peter Norrild
Start debatten
13. juli 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Folkeskolen 25-26 kommenterer Birgitte Hammeleff, Irene Sørensen og Ole Skovmøller i tre indlæg en tidligere artikel i Folkeskolen med overskriften 'Seminarium begrænser frit valg'. Artiklen og ikke mindst dens overskrift giver udseende af, at de studerende ikke mere vil have frit liniefagsvalg på Aalborg Seminarium. Men sådan forholder det sig faktisk langtfra.

Folkeskolen nr. 28 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

Aalborg Seminarium tilbyder alle liniefag, og praktisk taget alle studerende får deres ønsker opfyldt. Tekniske årsager (holdstørrelser, lokaleforhold, skemalægningsproblemer) kan betyde, at ganske få må vælge om på et af deres fire liniefag. Det antal, der må vælge om, har i de senere år svinget mellem nul og et par stykker.

Ved det seneste liniefagsvalg på 99-årgangen, som blev afholdt i november 99, valgte 100 ud af 284 studerende hjemkundskab. Det svarer til 35 procent af de studerende! Og alle fik deres ønsker opfyldt.

Hvis vi i en årrække fremover skal dimittere 80-100 studerende med hjemkundskab – i øvrigt nogenlunde svarende til antallet af studerende med faget matematik – vil meget få af disse få mulighed for at undervise i hjemkundskab i deres fremtidige lærerliv.

Hjemkundskab er jo timemæssigt et lille fag, som skolens lærere normalt heller ikke vandrer ind og ud af i særlig vidt omfang.

I de kommende år er der tegn til, at seminariets økonomi strammes til. Det gør, at vi nøje må overveje, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt til gavn for den samlede kvalitet i uddannelsen.

En yderligere vækst i faget hjemkundskab vil belaste seminariets økonomi – og dermed vilkårene for de øvrige fag. Vi vil gerne fortsat kunne tilbyde alle fag – også de fag, hvortil søgningen er lille. Og vi vil også gerne have mulighed for fortsat at kunne tilbyde det dyre liniefag musik med samme niveau af individuel undervisning som nu.

Derfor kan vi i fremtiden – måske – komme til at træffe det politisk rimelige valg at sætte loft over et fag – for helhedens skyld. Der bliver i så fald tale om fag, der vælges i et omfang, 'som dramatisk overstiger det formodede behov i skolen'. Det synspunkt deles af det store flertal af bestyrelsens medlemmer (brugerrepræsentanterne), som i øvrigt vil tage stilling til spørgsmålet fra år til år, når valgmønstret kendes. I praksis vil det kunne indebære, at lidt flere end et par studerende skal vælge om på et af deres fire liniefag. Over for disse synspunkter står så de lærerstuderendes helt principielle standpunkt om frit valg under alle konditioner.

Og det er så den fjer, sagen handler om – hverken mere eller mindre. Der er således ikke tale om, at Aalborg Seminariums rektor vil styre liniefagsvalgene, som Ole Skovmøller påstår, og slet ikke at det praktisk- musiske er lavt prioriteret på seminariet.

Peter Norrild

rektor

på Aalborg Seminarium

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når en lille fjer . . .

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS