Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Når den personlige forældrebesked udfordrer

Jeg holde af at undervise. Det er lige præcis samværet med eleverne i undervisningssituationerne, som gør mit job inspirerende og udfordrende på samme tid.
Men lærerjobbet byder på så meget mere end blot den daglige undervisning med eleverne.
Jobbet kan også have en mere udfordrende bagside af medaljen – nemlig de svære samtaler med forældrene.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
21. februar 2019, kl. 22:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Pixabay.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Jeg har rigtig mange gode samtaler med mine elevers forældre. Kommunikationen foregår ofte gennem skolens intra, men i nogle tilfælde kan der opstå udfordrende situationer, som kræver enten et opkald eller et personligt møde.

Når opkaldene eller samtalerne er af sådan karakter, at der skal berettes om meget personlige ting om barnet, kan jeg i visse tilfælde blive udfordret som lærer. Udfordringen bunder mest i, at jeg ikke altid føler mig rustet til disse svære samtaler. Hvordan får jeg præsenteret det, jeg gerne vil på en sådan måde, at intet bliver misforstået, og jeg samtidig får leveret professionelt. At kunne balancere på den knivsæg, hvor hensynet til de involveredes følelser samt den nødvendige overlevering vipper, er umådeligt svært. Det kræver flere overvejelser inden et opkald.

Mangler redskaber

Selv efter 15 år som lærer udfordrer de svære samtaler mig. Ingen af samtalerne er ens, så selvfølgelig lærer jeg noget hver gang – alligevel er det ikke let at fortælle personlige ting om et barn overfor dem, som selvfølgelig finder barnet allermest værdifuldt.

Det er en sårbar situation, som skal tackles på den rigtige måde – en måde som jeg ikke altid føler mig klædt ordentligt på til.

På seminariet erindrer jeg ikke, at vi blev klædt på til forældrearbejde. Flere steder på folkeskolens kommentarfelter har jeg tidligere set opråb om dette.

Er vi ikke nødt til at tænke forældresamarbejde, samtale-teknikker samt særlig sensibel kommunikation mere ind i læreruddannelsen?

At have god kontakt med hjemmet er en byggesten i relationen til eleven, og mestrer jeg at kommunikere de svære ting konstruktivt videre, så har jeg ubegrænsede muligheder for at lykkes med at komme videre fra udfordrende stunder i mine elevers skoleliv.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når den personlige forældrebesked udfordrer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS