Når ændringer bliver et vilkår

Det giver ikke mening at ændre sin årsplan. Plejer er ikke en mulighed mere. Det er spild af tid af gennemføre test. Men vi kan godt evaluere den seneste tid og se på, hvad der faktisk gik godt. Hvad kan vi tage med os videre.

Jeg har lært, at det for mig er vigtigt med kontinuitet. Det er vigtigt med en ugerytme, der gentages. Det giver mening at matematiktimerne følger et mønster. Der er forudsigelighed. Vi ved alle, hvad der skal arbejdes med. Jeg følger op på elevernes progression og laver en plan, der fortsætter arbejdet med fokus på elevernes læring. Trygt, godt og lærerigt. Eleverne får fornemmelse af mestring. Nogle tager store skridt og andre tager mindre, men vi bliver dygtigere alle sammen. Det føles godt at kunne skabe en plan for elevernes læring og så opdage, hvad der lykkes, og hvad der skal gentænkes. Det er derfor man er matematiklærer. Måske får vi noget af den gode hverdag tilbage, hvor der er kontinuitet og læring. Hvor vi er trygge i det vi gør. Hvor vores arbejde giver mening og læring. Men først skal vi lige en periode mere igennem med retningslinjer, vi ikke orker at forholde os til.

Hvis man sidder bag et skrivebord, kan man godt tænke, at en uge udenfor og en uge indenfor er fantastisk smart. En uge fysisk og så en uge online undervisning er da genialt. Der er svært at arbejde med kontinuitet under de vilkår. Der præsenteres forskellige konstruktioner med jævne mellemrum, og jeg savner sådan, at man havde involveret skolerne. Hvad kan I få til at fungere på jeres skole, hvad giver mening for jer. Kunne I fortsætte frem til sommerferien? Der var engang, hvor det var virkelig synd for eleverne og forældrene, at skolen var lukket en måned. Nu har vi tilbudt dem mere end et år, hvor rytmerne er så skæve, at det næste er blevet som en farce fyldt med løse fortegn og næsetest.