Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Myten om de onde lærere

Niels Christian Sauer
Niels Christian Sauer Tidligere lærer og skoledebattør
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Under overskriften »Myten om de egoistiske børn« mener jurist i Børns Vilkår Helle Rabøl Hansen i »Bagsmækken« i sidste nummer, at den voksende uro i klasserne er et positivt udtryk for, at børnene ikke mere er bange for de voksne. Lærerne har »simpelthen ondt i børnesynet«, der er »negativt« og »konservativt« i stedet for »progressivt«, og det »går ud over børnene«.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Helle Rabøl Hansen har ret i, at børn i dag ikke fra naturens hånd er mere egoistiske end tidligere. Dog heller ikke mindre, må det straks tilføjes. For det er det, der er miseren: At Voksendanmark under anførsel af visse udi egen indbildning vældigt »progressive« bannerførere har besluttet sig for, at børn i dag til forskel fra børn til alle andre tider er født enormt kompetente og derfor ikke behøver opdragelse. En yderst bekvem løsning for forældre, der er anderswo engagiert, men alt andet end bekvemt for lærere, som i embeds medfør stadig har ansvaret for at transformere de kære små fra naturlige, lyststyrede småbørn til kultiverede, ansvarsbevidste samfundsborgere.

Uroproblemets acceleration handler ikke om reaktionære lærere, der ikke tåler frimodige børn eller ønsker sig tilbage til den sorte skole, som de personligt nedkæmpede, mens Helle Rabøl Hansen endnu var barn. Det handler om en skole, der har nedtonet fællesskabet og nu udvikler sig i elitær retning. Cirka en fjerdedel af undervisningstiden må i dag antages at gå op i røg som følge af undervisningsforstyrrende uro. Regningen betales først og fremmest af de børn, der ikke kan lære noget i et miljø, som i den grad er præget af larm og konflikt. Vi har papir på, at cirka 18 procent af eleverne må forlade skolen som funktionelle analfabeter. Ikke synderligt »progressivt«, vel? Et oplagt anliggende for Børns Vilkår, skulle man synes.

Det nytter ikke noget at imødegå myten om de egoistiske børn med myten om de onde lærere. To skæve gør ikke en lige. Helle Rabøl Hansen har simpelthen ondt i lærersynet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Myten om de onde lærere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS