Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Multimodalitet, museumsbesøg og muligheden for at få en mulkt

Der arbejdes med layout, avisens forskellige genrer, arbejdsgrupperne kan diskutere layout og indhold, der skal indsamles viden, der skal skrives, der skal ikke mindst skrives til en målgruppe, der gerne skal have lyst til at læse med og der skal laves reklamer, bagside og leder.

Bodil Christensen
Bodil Christensen Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg og anmelder
Start debatten
1. februar 2019, kl. 13:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Multimodalitet, museumsbesøg og muligheden for at få en mulkt

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

”De for sent mødte Elever faar en Advarsel og kan straffes med Eftersidden. Kommer en Elev 3 Gange for sent idømmes Mulkt. ” Der hænger et ordensreglement for Aalborg Kommunale Skolevæsen, 1921 på væggen i den gamle skolestue på Aalborg Historiske Museum.

Her står om forholdet mellem elever og lærere:

”Eleverne skal udvise høflighed mod Voksne, særligt mod Skolens Lærere og Lærerinder. Drengene må ikke gå med Hue på i Skolen, og henvender de sig i Skolegården til eller tiltales de af en Lærer eller Lærerinde tager de Huen af. Tiltales en Elev i Klassen af en Lærer eller Lærerinde, rejser han sig op, og kommer en Fremmed ind i Klassen, rejser Eleverne sig op.”

Det lyder virkelig som god klasseledelse.

Det er altid en glæde for lærerstuderende (og elever i folkeskolen) at være på besøg på egnens museer og kulturinstitutioner. Der er masser af indsamlet viden, der formidles på fremragende vis af de respektive museer. Skoletjenester er der overalt. Også på Historisk Museum i Aalborg, hvor der i samlingen er en god blanding af byens historie. Aalborgstuen, C. W. Obels tobaksfabrik, glassamlingen, Aalborg under besættelsen – og så er der Skolestuen. Her kan elever og studerende lære en del om skolens historie, men man kan også lære en del om formidling. En fredag i februar har kommende dansklærere været på arbejde for at producere en avis med temaet: ”Skolen gennem 200 år”.

Der arbejdes med layout, avisens forskellige genrer, arbejdsgrupperne kan diskutere layout og indhold, der skal indsamles viden, der skal skrives, der skal ikke mindst skrives til en målgruppe, der gerne skal have lyst til at læse med og der skal laves reklamer, bagside og leder.

Sådan er det også at være på danskuddannelsen. Det er en forberedelse til lærerprofessionen, hvor der i skolen er et utal af gode ”temauger” og dage. Arbejdet med avisen som en digital multimodal tekst giver masser af indsigt i de overvejelser, man må have som afsender og skribent af fagtekster. Det træner også elevernes skriftlige fremstilling, der her skal målrettes til modtagerne.

Endelig er der samarbejdet og fællesskabet om et konkret projekt, der også er en vigtig læring.

Det er simpelthen et eksemplarisk projekt med multimodale faktatekster som tema.

Museerne i omegnen er altid åbne for studerende og elever. Der er gratis adgang og dygtige medarbejdere.

P.S. Nok en paragraf fra Ordensreglementet: ”Når Elevene møde i Skolen skal de være renvaskede, i modsat fald kan de sendes tilbage til Hjemmet og forlanges renset. Dette skal ske, saafremt de har smittefarligt Utøj.

Saafremt Eleverne lider af Smittesaar, Øreflod o. L. Skal de være under Lægebehandling for disse Sygdomme. Udviser Hjemmene efterladenhed i saa Henseende, er Overlæreren berettiget til at vise Eleven hjem, for at der fra Hjemmets Side omgaarende kan raades Bod på Forsømmelsen. Hvis Hjemmet ikke sørger for Elevens Behandling, kan der af SKolekommissioinen ske Anmeldelse til Børneværnet.”

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Multimodalitet, museumsbesøg og muligheden for at få en mulkt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS