Motorik-lektier i idræt

I efteråret 2014 var jeg heldig at få et modul i den pædagogiske diplomuddannelse i idræt. Modulet omhandlede motorik og kropslig læring. Det lå meget naturligt for mig at skrive om motoriske lektier/inspiration, da det havde været og er en del af min praksis som idrætslærer i folkeskolen i indskolingen.

Nogle af grundene til at jeg arbejder med lektier i idræt er bl.a. følgende:

– Fælles mål siger, at det centrale er, at eleverne opnår kropslige færdigheder.

– Idræt er et prøvefag

– Glæden ved at mestre sin krop

– (Få) tilbagemeldinger fra forældre, som synes, øvelserne var udfordrende og sjove at afprøve i hjemmet.

Motorisk inspiration

Helt konkret arbejder jeg med forløb af fire til fem ugers varighed. Det betyder også, at ”mine lektier/motorisk inspiration” tager udgangspunkt i det pågældende emne, vi arbejder med. Når jeg skriver ugeplan i idræt, er der ofte et punkt, der hedder motorisk inspiration. Opgaverne er delt ind i forskellige niveauer, så alle forhåbentlig bliver udfordret på deres niveau. Ligeledes er det også en åben opgave, hvor der ikke er en bestemt løsning – ideen er netop at få eleven til at udforske og udfordre sig selv og dermed få en masse kropslig erfaring, velvidende at opgaven ikke træner specifikke bevægelser.

Til de specifikke bevægelser er Ann Gentiles taksonomiske model anvendelig.

Modellen er inddelt i fire dele, og den kan anvendes, når man skal graduere sværhedsgraden i en motorisk opgave. Modellen ses via billedet på bloggen.

Del 1 beskriver, hvordan eleven er på samme sted i rolige omgivelser. Et eksempel herpå kunne være, at eleven skal ramme et markeret område på en væg med en bold.

Eleven begynder nu at bevæge sig rundt, men omgivelserne er fortsat i ro. F.eks. skal eleven drible omkring kegler. Dette er del 2.

I del 3 er eleven på samme sted, men omgivelserne er i bevægelse. Et eksempel er, at eleven skal gribe bolden, der kommer.

Sidste progressionsmulighed, i del 4 er, at både eleven og omgivelserne er i bevægelse. Et eksempel på dette er, at eleven dribler med en bold, mens andre gør det samme.

Der kan ses eksempler på øvelser, hvor ovenstående model er anvendt i de vedhæftede filer.

De, der er meget interesserede, kan læse videre om modellen i ‘Motorisk usikre børn’ af Helle Østergaard, hvor der også gennemgåes en anden model, man kan anvende til at differentiere sværhedsgraden i kropslig udfodring.