Mobilernes nyhedssamspil

Bzz, pling, bib, swosh, … jeg kan ikke lige stave til flere af de mange lyde, der kan tilkendegive, at en nyhed er tikket ind på mobilen – til trods for, at jeg, som skolelærer, hører vanvittigt mange af sådanne lyde i løbet af min arbejdsdag, i klasselokalerne. Jeg når knapt at træde helt ind i 9. klasse, før jeg kan høre mobilernes nyhedssamspil.

Eleverne har med lynhurtige fingre set beskeden og endda svaret tilbage, inden jeg når at blinke med øjnene. Jeg åbner munden, men inden jeg når at sige noget, har to allerede været i gang igen. De kigger op – siger du snart noget? Elevernes sanser er på højeste beredskab, og de kan flakse imellem de mange medier og mig. Men hvilken effekt har det for deres læring?

I går aftes var det i TV Midt-Vest, at unge mennesker på gymnasiet bliver forstyrret i deres læseferie af mobiltelefonen, der lokker med mange forskellige kommunikationsapps og nyheder fra venner og bekendte, mod at studere intensivt. Men vane følger jo efter, den er svær lige at hænge på en krog. Noget forskning omkring dette, viser også at studerende lærer 10-20 procent mindre af forstyrrelser, som mobilen. Derudover kan hjernen faktisk ikke rigtig omstille sig frem og tilbage mellem fokuspunkter – det er rigtig hårdt og energikrævende, hvilket gør det svært at lære og huske.

En af mine elever skrev i sit essay, om at være ung i samfundet: ”(…) det er jo helt skørt, at jeg næsten eksploderer indeni når min mobil tikker, at jeg sitrer over hele kroppen, med trangen til at se hvad der er kommet på. Jeg er faktisk begyndt at tænke meget over det, fordi jeg er begyndt at kigge på mine veninder. Hvorfor er jeg sådan? Hvorfor synes jeg ikke det er mere vigtigt at være med i skolen? Jeg kan ikke rigtig svare på nogle af mine spørgsmål, og det irriterer mig, for det er sgu da simple spørgsmål.”

Jeg synes egentlig denne kommentar er ret sigende om problematikken, man glemmer helt at se oppefra, udefra og indefra, hvad disse medier gør med en, for der er bare ikke mere hjerneaktivitet at give af. For hjernen logger aldrig fra, den er afhængig. Men det er da også svært at lade være? Der er nyheder alle vegne, og information er lettilgængeligt. Det er blevet en naturlig del af samfundet. Og det tempo skal eleverne konkurrere med; den ekstreme nyhedsstrøm, som drukner vores fokus, og samtidig tvinger os til at blive bedre og hurtigere.

Men der er nogen, der har en løsning – endnu en app, pudsigt nok. Men denne giver point efter, hvor lidt mobilen bruges, og det giver rabatter, der kan bruges til shopping. Måske det er en løsning, der vil fungere, fordi det giver noget fysisk belønning i den anden ende, og en anden psykisk tilfredsstillelse. For jeg tror ikke det hjælper bare at fjerne mobilerne, så vil de bare stresse over, alt det de går glip af. Selvom det stadig er en del af ”Hold”-appen, så giver den trods alt en belønning, der er til at føle på.